Kontekst
Imagining the future; på rejse mod nye arbejdsrum og fremtidens fortællinger er et fælles KUVprojekt, der involverer undervisere og studerende på kandidatuddannelsen i scenekunst på DDSKS. Projektets sigte er at undersøge, strække og udfordre scenekunstens rolle i et historisk momentum, hvor fremtidens muligheder og begrænsninger defineres.
Det kunstneriske spørgsmål er:
Hvordan kan opfindelsen af nye arbejdsrum give os mulighed for at genopfinde vores kunst, kreative relationer og fremtiden? Projektet er direkte knyttet til den nyetablerede kandidatuddannelse i scenekunst på den danske scenekunstskole.
Formålet med projektet er:
- at bidrage til det eksisterende kunstneriske forskningsfelt om nye former for samarbejde og
opfinde nye arbejdsrum - at udføre kunstnerisk forskningssamarbejde mellem undervisere, studerende og forskere
- at sikre, at undervisningen på kandidatuddannelsen i scenekunst er forankret i en solid base af kunstnerisk forskning ved at inkludere projektet i curriculum
- at bygge videre på metoder fra allerede eksisterende KUV-projekter på DDSKS
Eksisterende strukturer inden for tænkning, væren og sameksistens definerer nutiden og former derfor fremtiden. Ved sammen at udfordre disse givne strukturer, kan vi omforme nutidens potentiale og forståelsen af fremtiden. Vi er nødt til at skabe nye historier og fabulere for at udforske fremtidens
radikale potentiale. Som kunstinstitution vil vi bidrage med at udfolde nye forestillinger og fortællinger. I en tid med store og ubegribelige samfundsomvæltninger kan sådanne scenarier og fremtidsfortællinger skabe nye muligheder, håb og handlingsrum.
”I den verden som skal komme vil alt være som det er her. Sådan som vores rum er i dag, sådan skal det også være i den verden som skal komme (…) alt vil være som nu. Bare en smule anderledes”.
Ernst Bloch Spuren, 1930
Vores fremtidsfortællinger skal forsøge at afdække ”det anderledes”, som skiller vores usikre nutid fra en bæredygtig og stærk fremtid.
Arbejdsrum i traditionelt teaterarbejde er for det meste defineret af centraliseret organisation, solide strukturer, identitetsbaserede relationer og gentagne mønstre, hvor det er kompliceret at forsøge at stille sig som ligeværdige kunstnere og kompetente fagfæller.
Centraliseret organisation
Distribueret organisation
Projektet bortkaster kendte processer og eksisterende strukturer og tager udgangspunkt i et distribueret organiseret arbejdsrum, som initierende skridt til at udvikle nye radikale rammer for fremtidens scenekunst. Ord som vi tager med i de nye arbejdsrum kunne være agil, åbenminded, social,
realtid, mangfoldighed, bottom-up, gennemsigtig, lave barrierer, ikke-hierarkisk, feedbackbaseret, iværksætterlivsstil.
Scenekunsten har brug for værktøjer til at skabe nye kollektive historier for at være i stand til at håndtere “fremtidsproblemerne”. Samskabelse og delt ansvar skaber en lethed, hvormed proces og materiale bliver mangetydigt for mange mennesker.
Projektet arbejder som udgangspunkt på at identificere og udtrykke vores håb, ønsker og visioner for fremtiden i de nye arbejdsrum. Fremtidsforskningen arbejder hen imod en udvidelse, uddybning og ophævelse af kendte forventninger. Ved at se skabelsen af fremtidens radikale potentiale og måder at arbejde på som en metode snarere end et mål, – en metode der bruger vores fantasi til at tackle de udfordringer, scenekunsten og samfundet står over for -, ønsker projektet at bevæge sig væk fra ideen om et produkt eller ‘blueprint’ og tager i stedet udgangspunkt i arbejdsrummet hvor det kunstneriske produkt bliver et sekundært udkomme af arbejdsrummets ramme.
Ved at inddrage tænkere og knytte an til andre igangværende og afsluttede KUV-projekter vil vi arbejde med nye sammensætninger af mennesker, ressourcer, sprog, adfærd og ritualer for at få et bredt repertoire af arbejdsrum.
I arbejdet med at undersøge og afprøve nye og forskellige arbejdsrum kan vi læne os ind i et mangfoldigt landskab af eksisterende praksis og teori her eksemplificeret ved: Donna Haraway ”Staying with the trouble” (2016).
“It matters what matters we use to think other matters with; it matters what stories we tell to tell other stories with; it matters what knots knot knots, what thoughts think thoughts, what descriptions describe descriptions, what ties tie ties. It matters what stories make worlds, what worlds make stories.”
Ole Fogh Kirkeby ” Det nye lederskab” (2004) og ”Protreptik – selvindsigt og samtalepraksis” (2008)
– arbejder med værdisæt til vores arbejdsrum og nye måder at samtale på.
David Bohm ”On Dialogue” (1996) – taler om ”Suspended jugdement ” og om at blive i rummet, hvor vi undrer os sammen.
Quentin Meillassoux “ After Finitude: An Essay On The Necessity Of Contingency” (2008) – demonterer den korrelationisme som har dannet det filosofiske grundlag for forholdet mellem mennesket og verden. Han peger udover grænsen for det tænkelige og fritstiller mennesket fra sin
bundethed til rationalisme, deduktion og logik.
Rane Willerslev ”Rygrad og rummelighed” (2019) – viser os, hvordan man med et historisk blik kan se på fremtidens muligheder, f.eks. distribueret organisering som både var stenalderens måde at organisere samfundet på og også er den måde digitale netværk er organiseret.
Vores øvrige arbejdsmetoder bliver en videreudvikling af erfaringer og udviklede metoder skabt i de KUV-projekter, der allerede er udviklet på DDSKS. I øjeblikket er en række af disse projekter (alle finansieret af Kulturministeriet) ved at blive afsluttet herunder Inger Eilersens ”Human Migration”, Rikke Lund Heinsens ”Semper plus Ultra
Eksternt samarbejde
Vi vil samarbejde med eksterne eksperter i hvert delprojekt. Vi vil have et gennemgående samarbejde
med Copenhagen Institute for Future Studies som er en non-profit institution, der
genererer og analyserer de mest kvalificerede antagelser om fremtiden. (se bilag)
Rammer for undersøgelsen
Overordnede rammer for delprojekterne udvikles af Inger Eilersen
”Den ledelsesmæssige opgave bliver at skabe rammebetingelser og at facilitere udviklingsprocesser, der udvider handlingsrummet for medarbejderne. Tommelfingerreglen er her, at jo mere indholdet er ‘åbent’; desto mere skal man styre på rammer og processer … Jo mere ledelsen overlader analyser, vurderinger og beslutninger til medarbejdergrupper, desto mere skal de tilbyde og fastholde klare, velstrukturerede og autoriserede rammebetingelser for arbejdsprocessen.”
Molin, Jan (2003) – Organisation og ledelse – i et udviklingsperspektiv CBS-handelshøjskolen, København
Ovenstående vil være en af de forståelser, vi vil arbejde ud fra for at skabe frihed inden for udstukne rammer for alle deltagende parter. En anden overordnet opgave vil være at samle input, tanker og dokumentation samt sørge for administrative processer.
Imagining the future; på rejse mod nye arbejdsrum og fremtidens fortællinger, er delt ind i tre faser bestående af to delprojekter med laboratorieundersøgelser, arbejdsrummenes og fremtidshistoriernes møde med publikum samt ”The Game”.
FASE 1 består af: Delprojekt 1: Samskabte fremtidshistorier; metode og koncept og Delprojekt 2: Samarbejde med post-humane agenter i et nyt materialistisk perspektiv.
Fælles for begge delprojekter er at de udvikles i nye arbejdsrum, hvor den enkelte eller en mindre grupper sætter rammer op for hver undersøgelse. Det betyder, at hvert delprojekt har mange mindre undersøgelser indlejret. I de forskellige arbejdsrum forestiller vi os fremtidens radikale potentiale, som kan have forskellige kunstneriske udtryk f.eks. tekst, improvisationer, installationer, video, interventioner, performance-lectures, udstillinger og lignende. Disse kan udspille sige på både fysiske og digitale platforme. Refleksionen over det udviklede potentiale, er en et fast del af hver undersøgelse.
Deltagernes bidrag
Enhver deltager, det være sig undervisere, fremtidsforskere og studerende, er i en kortere eller længere periode, individuelt eller som del af en mindre gruppe, være ansvarlig for at initiere nye arbejdsrum. De sætter rammer for sig selv og de øvrige deltagere i laboratorierne, for sammen at undre sig over spørgsmål vedrørende fremtiden.
Dette munder ud i ca. 15 afprøvninger af forskellige arbejdsrum og dertilhørende kunstneriske skitser af fremtidshistorier/-udtryk. Hver afprøvning vil blive reflekteret og dokumenteret af den samlede gruppe og har til hensigt at indsamle ”spilleregler” til et ”game”, vi vil sætte i spil til den afsluttende vidensdeling af projektet. Alle fund af rammer for arbejdsrum, fremtidsudtryk og fortællinger bliver indsamlet, reflekteret og bidrage til at udvikle metoder for at indgå i samskabende rum.
FASE 2 – Arbejdsrum og fremtidshistoriernes møde med publikum.
Udkommet af delprojekt 1 og 2 vil være en viden om de nye arbejdsrum og kunstneriske skitser af udforskningerne. Vi vil videreudvikle nogle udvalgte arbejdsrum og kunstneriske skitser.
FASE 3 – ”The Game”
I henhold til projektets eksplorative natur vil det nøjagtige format for det endelige resultatet være åbent for processen, men til sidst opretter vi ”et spil” for at sætte projektes viden og erfaring i bevægelse. Ambitionen er at skabe en kunstnerisk refleksion over projektet, hvor deltagende oplever en miniversion af den akkumulerede viden.
Hensigten med ”The game” er at skabe en åben struktur, hvor et kunstnerisk udkomme ikke er entydigt. Vi skaber et regelsæt bestående af elementer, som til enhver given tid kan skabe nye resultater. ”The game” vil således bestå af udskiftelige processer, kunstneriske elementer, regler og mennesker. Et kunstprodukt som udspiller sig i ” the games” rammer, vil derfor altid være foranderligt, vi kalder det værk-fluid. Dette vil skabe radikalt anderledes værker, end dem vi hovesagligt arbejder med i scenekunsten, hvor arbejdet med minutiøst at perfektionere det repetitive værk er normen. ”The game” vil give once-in-a-lifetime-oplevelser og indeholder evigt foranderlige elementer og processer.
Arbejdsrum og metoder
Ambitionen om at samskabe fremtidens historier er signifikant forbundet med en dyb interesse for at skabe fremtidige arbejdsrum, hvor deltagerne kan genopfinde og udvide forestillingen om at arbejde kunstnerisk sammen. Udforskningen af nye arbejdsrum er stærkt forbundet med den fremtidige
medskabende organisation.
Nye arbejdsrum udvikles som en vigtig del af at skabe historier om fremtiden. Hvordan vi arbejder, hvordan vi interagerer, og hvordan vi taler, er afgørende komponenter i vores overordnede mål og fremtidige arbejdslængsler. Andre vigtige opmærksomhedspunkter ved oprettelse af nye arbejdsrum er hvordan man arbejder ligeligt mod det der ligger i vores midte og hvordan man skaber et udstrakt landskab i realtid til forskning og udvidelse af produktionsmåder.
I en verden præget af den usikkerhed og de kampe er der råder under prekariatets vilkår, de bevægelser og paradigmer, der indikerer et stærkt behov for rum, hvor vi faktisk kan starte forfra og nærme os hinanden med ører, hjerte, inspiration og tillid. Kan vi genopfinde evnen at stille os til rådighed for hinanden, for processerne og for fremtiden? Kan vi konkret forme og skabe værdier som lighed, generøsitet, nysgerrighed, fordomsfrihed, ikke-hierarki, aktivisme og repræsentation i vores arbejdshandlinger?
Dokumentation og formidling af projektet
Projektet er dokumenteret gennem forskellige formater, herunder åbne laboratorier, billeder, optagelser, logbøger og udvalgte interviews med deltagere. Projektet er løbende delt under researchperioden internt på skolen og med andre nysgerrige gennem sociale medier, undervisning og oplæg. Afsluttende dokumentation 10 små film på en digital platform.
Organisation, ledelse og kvalifikationer
Formelt ledes og faciliteres projektet af lektor Inger Eilersen. I overensstemmelse med projektets tilgang til og iboende fokus på samarbejde vil alle øvrige projektmedlemmer deltage i planlægning, organisering og gennemførelse af både forskningen og begivenhederne til videndeling, herunder de åbne laboratorier, det afsluttende event og løbende videndeling.
Eilersen har opbygget en betydelig erfaring med at udvikle og forankre kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Den Danske Scenekunstskole. Eilersen har været KUV-ansvarlige på scenekunstskolen fra 2012-2016, og hun har været med til at igangsætte omkring 20 KUV-projekter på skolen. Hun har således bred erfaring med at vejlede projektholdere i ansøgnings- og udviklingsarbejde. Eilersen har introduceret kunstnerisk udviklingsarbejde (KUA) for skolens studerende og været en drivende kraft i udviklingen af dette fagområde. Hun har således betydelig erfaring med kunstnerisk udviklingsvirksomhed inden for rammerne af de videregående uddannelser under Kulturministeriet.
Øvrige deltagende undervisere: Rikke Lund Heinsen, Mikkel Flyvholm, Peder Dahlgaard, Sarah Woods, Tine Damborg, har desuden erfaring og kvalifikationer som bidrager til projektets kvalitet og delorganisering.
Forankring og ressourcer på uddannelsesinstitutionen
DDSKS stiller det nødvendige studie- og performancerum til rådighed for projektet (praksis, åbne laboratorier, symposium). Skolens produktionsafdelingen yder teknisk support og stiller udstyr til rådighed, mens der allokeres administrative resurser til at drive de understøttende organisatoriske processer.
Ud over resurser internt på skolen lejer vi eksterne lokaler for at udforske forskellige steder og omgivelser som er relevante for projektet. DDSKS er dedikeret til at støtte kunstneriske forskningsprojekter og udvikler i øjeblikket området gennem workshops, diskussionsfora og involvering i nationale og internationale netværk for kunstnerisk forskning, som dette projekt også vil drage fordel af. Endelig, som et kollektivt forskningsprojekt, der er direkte tilknyttet den nye kandidatuddannelse i scenekunst på DDSKS, er projektet solidt rodfæstet på skolen.
Kønsbalance
Udvidet delprojektsbeskrivelse
Del 1) Samskabte fremtidshistorier; metode og koncept
Fremtiden eksisterer ikke i nutid, det gør forventning og forudanelser. Fremtiden formes i nutiden gennem sådanne forventninger. Forventningsteori søger efter metoder til at opdage og afdække de uforståelige og usynlige elementer, som omgiver os. Menneskers forestillinger om det som-skalkomme og hvordan de anvender sådanne forestillinger til at tænke fremtiden er helt centrale for vores hverdag og så indlejret i vores liv, at vi ofte ikke mærker dem. Det er vanskelig at få den afstand, som er nødvendig for at observere og analysere, hvad der sker. Ved metodisk at kortlægge sådanne forventninger i eksplorative modeller og nye arbejdsrum vil vi studere mulige scenarier for fremtiden.
Fremtidsstudier er en ny videnskab, som arbejder med forskellige metoder (normative, predikative og eksplorative), der kan benyttes som råstof i dette laboratorie. Scenekunst har altid forholdt sig til fiktive omstændigheder og scenarier baseret på spørgsmål om “Hvad, hvis?”. Der er metodisk overlap mellem scenekunstens scenarier og fremtidsforskning.
Begreber, koncepter og metoder kan udforskes i forskellige samskabende arbejdsrum ved at stille spørgsmål, udforske de kunstneriske svar, dokumentere dem, reflektere over potentialet i associative og intuitive rum.
I dette delprojektet vil vi udforske forskellige metoder og koncepter i forsøget på at skabe nye historier og nye arbejdsformer. Projektet vil skabe arbeidsrum som f.eks. re-enactment af forskellige metoder bl.a. knyttet til fremtidsforskning for at undersøge, hvordan det er muligt at udvikle sceniske
koncepter efter disse. I projektet skal sceniske muligheder i videnskabelige/filosofiske tekster undersøges rumligt. Gennem analyser af fremtidsscenarier vil projektet tilrettelægge arbejdsrum, hvor forskellige modeller for repræsentation blive udforsket. På samme måde vil forskellige former for publikumsinteraktion i nye digitale virkeligheder blive udforsket.
Del 2) Samarbejde med post-humane agenter i et nyt materialistisk perspektiv
Delprojektet vil forsøge at bevæge sig ud over grænserne for det humane/post-humane, men også ud over den lineære opfattelser af tid, som skelner skarpt mellem fortid, nutid og fremtid. Delprojektet er ansporet af de store ændringer i digitale teknologier, der i øjeblikket sker på verdensplan. I de senere år har et særskilt posthumant og nymaterialistisk perspektiv fået en fremtrædende plads inden for kunst og videnskab. I scenekunsten og i kunstneriske forskningsprojekter har dette perspektiv manifesteret sig behørigt i forholdet mellem det humane og det post-humane. Kunstnere har udfordret den moderne antropocæne opfattelse og opfordret tilskuere til at tænke på den humane agent som en del af en relationel ontologi, der påvirker og påvirkes snarere end en privilegeret art.
Dette delprojekt kortlægger den ekstraordinære fase, vi befinder os i, når vi udforsker vores refleksioner som kunstnere på nogle af de største udfordringer, vi i øjeblikket står over for.
Vores arbejde starter med forestillingerne om, at:
Vi er hinanden, og andre er os.
Vi er maskiner og maskiner er os.
Vi er verden og verden er os.
Delprojektet vil fabulere over følgende:
På vej til fremtiden vil menneskers levevilkår gradvist blive ændret i tråd med de mange teknologiske innovationer, som hver etape fører til. En dag ændres menneskeliv, krop og bevidsthed så meget i forhold til nu, at det måske ikke længere er meningsfuldt at sige, at det er af samme art. En sådan
fremtid er sandsynlig og måske allerede i dette århundrede. Oprettelsen af en ny type post-human eksistens kan indebære forbedringer i livskvalitet: længere liv, mulig udødelighed, højere intelligens, bedre humør, mere frihed. Inden for den nærmere fremtid vil vi have de teknologiske værktøjer til at
skabe overmenneskelig intelligens. Mens mennesket ”forbedres”, står alle andre væsner tilbage, og derfor undersøger vi også den post-humane tid fra deres perspektiv.
Arbejdsrum består af for eksempel:
Installatoriske undersøgelser af AI-effekter
Undersøgelser at fysiske bæredygtige materialer
Lydinstallationer fra fremtiden
Indtagelse af andre ikke-humane væsners perspektiv, som ego stillet over for naturen.
Delprojektet skal undersøge, hvordan det post-humane menneske er underkastet andre præmisser end sig selv, hvordan dette påvirker den menneskelige selvforståelse, og hvad det gør med vore handlingsmønstre.