IMAGINING THE FUTURE
PÅ REJSE MOD NYE ARBEJDSRUM OG FREMTIDENS FORTÆLLINGER
Kontekst
Imagining the future; på rejse mod nye arbejdsrum og fremtidens fortællinger er et fælles KUVprojekt, der involverer undervisere og studerende på kandidatuddannelsen i scenekunst på DDSKS. Projektets sigte er at undersøge, strække og udfordre scenekunstens rolle i et historisk momentum, hvor fremtidens muligheder og begrænsninger defineres.
Det kunstneriske spørgsmål er:
Hvordan kan opfindelsen af nye arbejdsrum give os mulighed for at genopfinde vores kunst, kreative relationer og fremtiden? Projektet er direkte knyttet til den nyetablerede kandidatuddannelse i scenekunst på den danske scenekunstskole.
Formålet med projektet er:
- at bidrage til det eksisterende kunstneriske forskningsfelt om nye former for samarbejde og
opfinde nye arbejdsrum - at udføre kunstnerisk forskningssamarbejde mellem undervisere, studerende og forskere
- at sikre, at undervisningen på kandidatuddannelsen i scenekunst er forankret i en solid base af kunstnerisk forskning ved at inkludere projektet i curriculum
- at bygge videre på metoder fra allerede eksisterende KUV-projekter på DDSKS
Eksisterende strukturer inden for tænkning, væren og sameksistens definerer nutiden og former derfor fremtiden. Ved sammen at udfordre disse givne strukturer, kan vi omforme nutidens potentiale og forståelsen af fremtiden. Vi er nødt til at skabe nye historier og fabulere for at udforske fremtidens
radikale potentiale. Som kunstinstitution vil vi bidrage med at udfolde nye forestillinger og fortællinger. I en tid med store og ubegribelige samfundsomvæltninger kan sådanne scenarier og fremtidsfortællinger skabe nye muligheder, håb og handlingsrum.
”I den verden som skal komme vil alt være som det er her. Sådan som vores rum er i dag, sådan skal det også være i den verden som skal komme (…) alt vil være som nu. Bare en smule anderledes”.
Ernst Bloch Spuren, 1930
Vores fremtidsfortællinger skal forsøge at afdække ”det anderledes”, som skiller vores usikre nutid fra en bæredygtig og stærk fremtid.
Arbejdsrum i traditionelt teaterarbejde er for det meste defineret af centraliseret organisation, solide strukturer, identitetsbaserede relationer og gentagne mønstre, hvor det er kompliceret at forsøge at stille sig som ligeværdige kunstnere og kompetente fagfæller.
Centraliseret organisation
Distribueret organisation
Projektet bortkaster kendte processer og eksisterende strukturer og tager udgangspunkt i et distribueret organiseret arbejdsrum, som initierende skridt til at udvikle nye radikale rammer for fremtidens scenekunst. Ord som vi tager med i de nye arbejdsrum kunne være agil, åbenminded, social,
realtid, mangfoldighed, bottom-up, gennemsigtig, lave barrierer, ikke-hierarkisk, feedbackbaseret, iværksætterlivsstil.
Scenekunsten har brug for værktøjer til at skabe nye kollektive historier for at være i stand til at håndtere “fremtidsproblemerne”. Samskabelse og delt ansvar skaber en lethed, hvormed proces og materiale bliver mangetydigt for mange mennesker.
Projektet arbejder som udgangspunkt på at identificere og udtrykke vores håb, ønsker og visioner for fremtiden i de nye arbejdsrum. Fremtidsforskningen arbejder hen imod en udvidelse, uddybning og ophævelse af kendte forventninger. Ved at se skabelsen af fremtidens radikale potentiale og måder at arbejde på som en metode snarere end et mål, – en metode der bruger vores fantasi til at tackle de udfordringer, scenekunsten og samfundet står over for -, ønsker projektet at bevæge sig væk fra ideen om et produkt eller ‘blueprint’ og tager i stedet udgangspunkt i arbejdsrummet hvor det kunstneriske produkt bliver et sekundært udkomme af arbejdsrummets ramme.
Ved at inddrage tænkere og knytte an til andre igangværende og afsluttede KUV-projekter vil vi arbejde med nye sammensætninger af mennesker, ressourcer, sprog, adfærd og ritualer for at få et bredt repertoire af arbejdsrum.
I arbejdet med at undersøge og afprøve nye og forskellige arbejdsrum kan vi læne os ind i et mangfoldigt landskab af eksisterende praksis og teori her eksemplificeret ved: Donna Haraway ”Staying with the trouble” (2016).
“It matters what matters we use to think other matters with; it matters what stories we tell to tell other stories with; it matters what knots knot knots, what thoughts think thoughts, what descriptions describe descriptions, what ties tie ties. It matters what stories make worlds, what worlds make stories.”
Ole Fogh Kirkeby ” Det nye lederskab” (2004) og ”Protreptik – selvindsigt og samtalepraksis” (2008)
– arbejder med værdisæt til vores arbejdsrum og nye måder at samtale på.
David Bohm ”On Dialogue” (1996) – taler om ”Suspended jugdement ” og om at blive i rummet, hvor vi undrer os sammen.
Quentin Meillassoux “ After Finitude: An Essay On The Necessity Of Contingency” (2008) – demonterer den korrelationisme som har dannet det filosofiske grundlag for forholdet mellem mennesket og verden. Han peger udover grænsen for det tænkelige og fritstiller mennesket fra sin
bundethed til rationalisme, deduktion og logik.
Rane Willerslev ”Rygrad og rummelighed” (2019) – viser os, hvordan man med et historisk blik kan se på fremtidens muligheder, f.eks. distribueret organisering som både var stenalderens måde at organisere samfundet på og også er den måde digitale netværk er organiseret.
Vores øvrige arbejdsmetoder bliver en videreudvikling af erfaringer og udviklede metoder skabt i de KUV-projekter, der allerede er udviklet på DDSKS. I øjeblikket er en række af disse projekter (alle finansieret af Kulturministeriet) ved at blive afsluttet herunder Inger Eilersens ”Human Migration”, Rikke Lund Heinsens ”Semper plus Ultra
Eksternt samarbejde
Vi vil samarbejde med eksterne eksperter i hvert delprojekt. Vi vil have et gennemgående samarbejde
med Copenhagen Institute for Future Studies som er en non-profit institution, der
genererer og analyserer de mest kvalificerede antagelser om fremtiden. (se bilag)
Rammer for undersøgelsen
Overordnede rammer for delprojekterne udvikles af Inger Eilersen
”Den ledelsesmæssige opgave bliver at skabe rammebetingelser og at facilitere udviklingsprocesser, der udvider handlingsrummet for medarbejderne. Tommelfingerreglen er her, at jo mere indholdet er ‘åbent’; desto mere skal man styre på rammer og processer … Jo mere ledelsen overlader analyser, vurderinger og beslutninger til medarbejdergrupper, desto mere skal de tilbyde og fastholde klare, velstrukturerede og autoriserede rammebetingelser for arbejdsprocessen.”
Molin, Jan (2003) – Organisation og ledelse – i et udviklingsperspektiv CBS-handelshøjskolen, København
Ovenstående vil være en af de forståelser, vi vil arbejde ud fra for at skabe frihed inden for udstukne rammer for alle deltagende parter. En anden overordnet opgave vil være at samle input, tanker og dokumentation samt sørge for administrative processer.
Imagining the future; på rejse mod nye arbejdsrum og fremtidens fortællinger, er delt ind i tre faser bestående af to delprojekter med laboratorieundersøgelser, arbejdsrummenes og fremtidshistoriernes møde med publikum samt ”The Game”.
FASE 1 består af: Delprojekt 1: Samskabte fremtidshistorier; metode og koncept og Delprojekt 2: Samarbejde med post-humane agenter i et nyt materialistisk perspektiv.
Fælles for begge delprojekter er at de udvikles i nye arbejdsrum, hvor den enkelte eller en mindre grupper sætter rammer op for hver undersøgelse. Det betyder, at hvert delprojekt har mange mindre undersøgelser indlejret. I de forskellige arbejdsrum forestiller vi os fremtidens radikale potentiale, som kan have forskellige kunstneriske udtryk f.eks. tekst, improvisationer, installationer, video, interventioner, performance-lectures, udstillinger og lignende. Disse kan udspille sige på både fysiske og digitale platforme. Refleksionen over det udviklede potentiale, er en et fast del af hver undersøgelse.
Deltagernes bidrag
Enhver deltager, det være sig undervisere, fremtidsforskere og studerende, er i en kortere eller længere periode, individuelt eller som del af en mindre gruppe, være ansvarlig for at initiere nye arbejdsrum. De sætter rammer for sig selv og de øvrige deltagere i laboratorierne, for sammen at undre sig over spørgsmål vedrørende fremtiden.
Dette munder ud i ca. 15 afprøvninger af forskellige arbejdsrum og dertilhørende kunstneriske skitser af fremtidshistorier/-udtryk. Hver afprøvning vil blive reflekteret og dokumenteret af den samlede gruppe og har til hensigt at indsamle ”spilleregler” til et ”game”, vi vil sætte i spil til den afsluttende vidensdeling af projektet. Alle fund af rammer for arbejdsrum, fremtidsudtryk og fortællinger bliver indsamlet, reflekteret og bidrage til at udvikle metoder for at indgå i samskabende rum.
FASE 2 – Arbejdsrum og fremtidshistoriernes møde med publikum.
Udkommet af delprojekt 1 og 2 vil være en viden om de nye arbejdsrum og kunstneriske skitser af udforskningerne. Vi vil videreudvikle nogle udvalgte arbejdsrum og kunstneriske skitser.
FASE 3 – ”The Game”
I henhold til projektets eksplorative natur vil det nøjagtige format for det endelige resultatet være åbent for processen, men til sidst opretter vi ”et spil” for at sætte projektes viden og erfaring i bevægelse. Ambitionen er at skabe en kunstnerisk refleksion over projektet, hvor deltagende oplever en miniversion af den akkumulerede viden.
Hensigten med ”The game” er at skabe en åben struktur, hvor et kunstnerisk udkomme ikke er entydigt. Vi skaber et regelsæt bestående af elementer, som til enhver given tid kan skabe nye resultater. ”The game” vil således bestå af udskiftelige processer, kunstneriske elementer, regler og mennesker. Et kunstprodukt som udspiller sig i ” the games” rammer, vil derfor altid være foranderligt, vi kalder det værk-fluid. Dette vil skabe radikalt anderledes værker, end dem vi hovesagligt arbejder med i scenekunsten, hvor arbejdet med minutiøst at perfektionere det repetitive værk er normen. ”The game” vil give once-in-a-lifetime-oplevelser og indeholder evigt foranderlige elementer og processer.
Arbejdsrum og metoder
Ambitionen om at samskabe fremtidens historier er signifikant forbundet med en dyb interesse for at skabe fremtidige arbejdsrum, hvor deltagerne kan genopfinde og udvide forestillingen om at arbejde kunstnerisk sammen. Udforskningen af nye arbejdsrum er stærkt forbundet med den fremtidige
medskabende organisation.
Nye arbejdsrum udvikles som en vigtig del af at skabe historier om fremtiden. Hvordan vi arbejder, hvordan vi interagerer, og hvordan vi taler, er afgørende komponenter i vores overordnede mål og fremtidige arbejdslængsler. Andre vigtige opmærksomhedspunkter ved oprettelse af nye arbejdsrum er hvordan man arbejder ligeligt mod det der ligger i vores midte og hvordan man skaber et udstrakt landskab i realtid til forskning og udvidelse af produktionsmåder.
I en verden præget af den usikkerhed og de kampe er der råder under prekariatets vilkår, de bevægelser og paradigmer, der indikerer et stærkt behov for rum, hvor vi faktisk kan starte forfra og nærme os hinanden med ører, hjerte, inspiration og tillid. Kan vi genopfinde evnen at stille os til rådighed for hinanden, for processerne og for fremtiden? Kan vi konkret forme og skabe værdier som lighed, generøsitet, nysgerrighed, fordomsfrihed, ikke-hierarki, aktivisme og repræsentation i vores arbejdshandlinger?
Dokumentation og formidling af projektet
Projektet er dokumenteret gennem forskellige formater, herunder åbne laboratorier, billeder, optagelser, logbøger og udvalgte interviews med deltagere. Projektet er løbende delt under researchperioden internt på skolen og med andre nysgerrige gennem sociale medier, undervisning og oplæg. Afsluttende dokumentation 10 små film på en digital platform.
Organisation, ledelse og kvalifikationer
Formelt ledes og faciliteres projektet af lektor Inger Eilersen. I overensstemmelse med projektets tilgang til og iboende fokus på samarbejde vil alle øvrige projektmedlemmer deltage i planlægning, organisering og gennemførelse af både forskningen og begivenhederne til videndeling, herunder de åbne laboratorier, det afsluttende event og løbende videndeling.
Eilersen har opbygget en betydelig erfaring med at udvikle og forankre kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Den Danske Scenekunstskole. Eilersen har været KUV-ansvarlige på scenekunstskolen fra 2012-2016, og hun har været med til at igangsætte omkring 20 KUV-projekter på skolen. Hun har således bred erfaring med at vejlede projektholdere i ansøgnings- og udviklingsarbejde. Eilersen har introduceret kunstnerisk udviklingsarbejde (KUA) for skolens studerende og været en drivende kraft i udviklingen af dette fagområde. Hun har således betydelig erfaring med kunstnerisk udviklingsvirksomhed inden for rammerne af de videregående uddannelser under Kulturministeriet.
Øvrige deltagende undervisere: Rikke Lund Heinsen, Mikkel Flyvholm, Peder Dahlgaard, Sarah Woods, Tine Damborg, har desuden erfaring og kvalifikationer som bidrager til projektets kvalitet og delorganisering.
Forankring og ressourcer på uddannelsesinstitutionen
DDSKS stiller det nødvendige studie- og performancerum til rådighed for projektet (praksis, åbne laboratorier, symposium). Skolens produktionsafdelingen yder teknisk support og stiller udstyr til rådighed, mens der allokeres administrative resurser til at drive de understøttende organisatoriske processer.
Ud over resurser internt på skolen lejer vi eksterne lokaler for at udforske forskellige steder og omgivelser som er relevante for projektet. DDSKS er dedikeret til at støtte kunstneriske forskningsprojekter og udvikler i øjeblikket området gennem workshops, diskussionsfora og involvering i nationale og internationale netværk for kunstnerisk forskning, som dette projekt også vil drage fordel af. Endelig, som et kollektivt forskningsprojekt, der er direkte tilknyttet den nye kandidatuddannelse i scenekunst på DDSKS, er projektet solidt rodfæstet på skolen.
Kønsbalance
Udvidet delprojektsbeskrivelse
Del 1) Samskabte fremtidshistorier; metode og koncept
Fremtiden eksisterer ikke i nutid, det gør forventning og forudanelser. Fremtiden formes i nutiden gennem sådanne forventninger. Forventningsteori søger efter metoder til at opdage og afdække de uforståelige og usynlige elementer, som omgiver os. Menneskers forestillinger om det som-skalkomme og hvordan de anvender sådanne forestillinger til at tænke fremtiden er helt centrale for vores hverdag og så indlejret i vores liv, at vi ofte ikke mærker dem. Det er vanskelig at få den afstand, som er nødvendig for at observere og analysere, hvad der sker. Ved metodisk at kortlægge sådanne forventninger i eksplorative modeller og nye arbejdsrum vil vi studere mulige scenarier for fremtiden.
Fremtidsstudier er en ny videnskab, som arbejder med forskellige metoder (normative, predikative og eksplorative), der kan benyttes som råstof i dette laboratorie. Scenekunst har altid forholdt sig til fiktive omstændigheder og scenarier baseret på spørgsmål om “Hvad, hvis?”. Der er metodisk overlap mellem scenekunstens scenarier og fremtidsforskning.
Begreber, koncepter og metoder kan udforskes i forskellige samskabende arbejdsrum ved at stille spørgsmål, udforske de kunstneriske svar, dokumentere dem, reflektere over potentialet i associative og intuitive rum.
I dette delprojektet vil vi udforske forskellige metoder og koncepter i forsøget på at skabe nye historier og nye arbejdsformer. Projektet vil skabe arbeidsrum som f.eks. re-enactment af forskellige metoder bl.a. knyttet til fremtidsforskning for at undersøge, hvordan det er muligt at udvikle sceniske
koncepter efter disse. I projektet skal sceniske muligheder i videnskabelige/filosofiske tekster undersøges rumligt. Gennem analyser af fremtidsscenarier vil projektet tilrettelægge arbejdsrum, hvor forskellige modeller for repræsentation blive udforsket. På samme måde vil forskellige former for publikumsinteraktion i nye digitale virkeligheder blive udforsket.
Del 2) Samarbejde med post-humane agenter i et nyt materialistisk perspektiv
Delprojektet vil forsøge at bevæge sig ud over grænserne for det humane/post-humane, men også ud over den lineære opfattelser af tid, som skelner skarpt mellem fortid, nutid og fremtid. Delprojektet er ansporet af de store ændringer i digitale teknologier, der i øjeblikket sker på verdensplan. I de senere år har et særskilt posthumant og nymaterialistisk perspektiv fået en fremtrædende plads inden for kunst og videnskab. I scenekunsten og i kunstneriske forskningsprojekter har dette perspektiv manifesteret sig behørigt i forholdet mellem det humane og det post-humane. Kunstnere har udfordret den moderne antropocæne opfattelse og opfordret tilskuere til at tænke på den humane agent som en del af en relationel ontologi, der påvirker og påvirkes snarere end en privilegeret art.
Dette delprojekt kortlægger den ekstraordinære fase, vi befinder os i, når vi udforsker vores refleksioner som kunstnere på nogle af de største udfordringer, vi i øjeblikket står over for.
Vores arbejde starter med forestillingerne om, at:
Vi er hinanden, og andre er os.
Vi er maskiner og maskiner er os.
Vi er verden og verden er os.
Delprojektet vil fabulere over følgende:
På vej til fremtiden vil menneskers levevilkår gradvist blive ændret i tråd med de mange teknologiske innovationer, som hver etape fører til. En dag ændres menneskeliv, krop og bevidsthed så meget i forhold til nu, at det måske ikke længere er meningsfuldt at sige, at det er af samme art. En sådan
fremtid er sandsynlig og måske allerede i dette århundrede. Oprettelsen af en ny type post-human eksistens kan indebære forbedringer i livskvalitet: længere liv, mulig udødelighed, højere intelligens, bedre humør, mere frihed. Inden for den nærmere fremtid vil vi have de teknologiske værktøjer til at
skabe overmenneskelig intelligens. Mens mennesket ”forbedres”, står alle andre væsner tilbage, og derfor undersøger vi også den post-humane tid fra deres perspektiv.
Arbejdsrum består af for eksempel:
Installatoriske undersøgelser af AI-effekter
Undersøgelser at fysiske bæredygtige materialer
Lydinstallationer fra fremtiden
Indtagelse af andre ikke-humane væsners perspektiv, som ego stillet over for naturen.
Delprojektet skal undersøge, hvordan det post-humane menneske er underkastet andre præmisser end sig selv, hvordan dette påvirker den menneskelige selvforståelse, og hvad det gør med vore handlingsmønstre.
Dokumentation sammendrag af workshops inkl. reflektioner
Studerendes kommentarer om "Imagining the future" workshop
"Jeg ville ønske, at vi havde haft 1-2 uger til at lave workshops for hinanden i det første år. Det skabte en større forståelse for hinandens praksis og formede gruppen på en stærk måde. Mangfoldigheden af workshops var meget fornøjelig, og det faktum, at vi ikke vidste præcis, hvad der ville ske, skabte en følelse af spænding og nysgerrighed, hvilket er ret frugtbart for energien. Jeg tror, det var en god idé at tage på tur en af de første dage, da det at tage et ukendt sted hen sammen en hel dag tegner en cirkel omkring gruppen på en smuk måde. Bare det at være væk hele dagen gjorde arbejdet. Jeg oplevede, at jeg påtog mig lederskabet på turen. Det mindede mig om, at denne rolle fungerer ret godt for mig, da jeg godt kan lide struktur og at tage mig af planlægning. Jeg er meget imponeret over engagementet og generøsiteten fra alle mine medstuderende, som lagde en stor indsats i deres workshops. Det gælder også lærerne, som jeg oplevede som meget dedikerede til jobbet. Tak til jer alle for det. "The Game" var et inspirerende format til at generere materiale til en forestilling. Det, jeg fandt stærkt ved formatet, var, at vi skabte fælles materiale, fælles referenceramme, kollektive ideer og kollektivt ejerskab af elementer, der kunne kombineres og genfortolkes. At bygge på et fælles grundlag af materiale fra alles dedikerede bidrag gjorde os i stand til at skabe ret interessante "forestillinger" på kort tid."
"Jeg ser potentialet i, at dette kursus bliver et af de første møder og kurser i begyndelsen af masteruddannelsen. Jeg har lært så mange nye ting om, hvem folk er, hvad de interesserer sig for, og hvordan deres praksis er. Det har været berigende at få den indsigt, og det er virkelig noget, jeg har savnet. Jeg har nydt hver eneste workshop. Jeg var selvfølgelig ked af, at jeg var syg den dag, jeg selv skulle stå for workshoppen, men på den anden side kan man sige, at fællesskaberne og de mennesker, vi besøgte, fik al opmærksomheden og taletiden, hvilket også var mit håb. Jeg ville gerne pege på flere kollektive måder, man kan organisere sig på i fremtiden. Det var dejligt at få nye input udefra og at komme væk fra byen, og jeg satte stor pris på de to uger. Det har været fantastisk, at folk har lagt så meget energi og kræfter i projekterne, og jeg føler, at jeg har lært en masse af alle!"
"Jeg nød virkelig formatet af de to uger baseret på halvdags- og endagsworkshops. Det har været interessant endnu en gang at indse, hvor mange forskellige praksisser der er til stede i vores gruppe, og jeg er enig i, at det bestemt kunne være noget at inkludere i et førsteårsprogram, som et godt værktøj til at lære hinandens praksisser at kende. Fordi alt blev skabt og oplevet inden for gruppen af kunstnere, er jeg nysgerrig efter at se, om der kunne være en mulig performanceudvikling, der bringer/fortæller uden for gruppen om vores håb, refleksioner, frygt og forslag til fremtiden. Efter to ugers workshops baseret på det første semester af det første år, kunne gruppen måske mødes igen i løbet af det andet semester og begynde at bruge de fælles erfaringer som et fælles materiale til at skabe sammen. Tusind tak til lærerne og mine klassekammerater."
"" imagining the future" er forblevet hos mig som en række metoder. En måde at se performancekunst på, ikke bare som et værktøj til at skabe spektakel, men som en måde at tænke på. En måde at gøre det muligt for en samling mennesker at engagere sig i en sag, ikke bare med rationel tænkning, men med hele deres væsen. Fremtiden bliver en beholder snarere end indholdet. Søjler, der holder." En måde at bevæge sig og drage omsorg på, mens man er bange, udfordret, griner og græder. At overgive sig til en andens tanker og lade sine tanker lede en anden. "
"Generelt nød jeg virkelig hvert arbejdsområde, og som allerede nævnt var det bare meget berigende endelig at få en fysisk fornemmelse af metoderne og undersøgelserne fra hver enkelt af os i klassen. Jeg opfordrer til, at dette arbejdsrum bliver en del af det første semester i den fremtidige planlægning af MFA. Det føltes meget konkret og meningsfuldt at tænke på os som skabere i lyset af at forme en af mange fremtider. Det føles som at forme fremtiden og ikke bare forestille sig den. Det fik mig til at føle mig stærk i et fællesskab af smukke kunstnere. Jeg kunne godt forestille mig, at dette modul skulle være i tættere samarbejde med Copenhagen future study lab-initiativet."
"Jeg synes også, at disse uger virkelig skilte sig ud på mange måder: Den måde, hvorpå vi faktisk for første gang oplevede hinandens praksis på vores egne kroppe, ikke bare ved at forklare hinanden, hvad vi mente, når vi sagde: "Jeg gør det sådan.", og på en måde er det præcis, hvad teater og performance handler om; at føle det på sin egen krop. Jeg synes, det ville være fantastisk både at have dette kursus i første halvdel af første år og så igen på andet år. For det er også en måde at opleve, hvordan vi udvikler os som skabere, og hvordan vi tænker, Jeg følte mig meget beæret på en måde. At blive ledet af mine kolleger føltes smukt og som at modtage en gave på en eller anden måde. Jeg tror også, at det bidrager til vores individuelle arkiver af metoder, og det hjælper os til ikke at sidde for meget fast i vores egne måder. Jeg tror også, at der er store potentialer for spillet. Jeg tror, jeg vil tænke over, hvordan jeg kan implementere det i mit arbejde."
"Det, der virkelig føltes specielt for mig, var udviskningen af de falske linjer mellem instruktion og kollektiv; hvordan vi formåede at skabe samarbejdsrum, hvor vi gik ind og ud af at holde rummet og blive holdt. Begge dele er vigtige steder at tænke fra, og udsvinget mellem dem gjorde det til et laboratorium, der potentielt kunne fremme nye samarbejder. Jeg føler, at mangfoldigheden af praksisser, der blev præsenteret på en så generøs måde, kunne have nydt godt af et mere grundigt feedback-format. Det var vigtigt at høste til "spillet", men samtidig ville det have været rart at gå i dybden med noget som "das arts"-metoden for virkelig at udfolde de forskellige praksisser, hvor de kommer fra, og hvor de potentielt kunne bevæge sig hen."
"Det, der står klart for mig efter 2 uger med forestillinger om fremtiden, er: Den skønhed og styrke, der ligger i at give hinanden workshops ... generelt, men også specifikt i at vise hinanden og invitere andre ind i rummene. Jeg har ikke betragtet det som en del af min praktiske forskning, men nu vil jeg gerne undersøge det nærmere. For det første er det på en måde generøst at vælge strategien med at "vise rum", da den organisatoriske del er åbenlys, så det er en synlig omsorgshandling. For det andet er der en enorm kraft i et rum, som ikke er blevet skabt "kunstnerisk", men som har udviklet sig af sig selv. Det giver mulighed for at finde ud af ting om denne verden, som ikke er kurateret for dig, men kurateringen ligger i de spørgsmål, du stiller, de veje, du vælger at gå gennem det, og den måde, du præsenterer dig selv på og dermed vil blive opfattet i det. Det, der stadig er levende, er også vigtigheden af at arbejde i fællesskab, også som en måde at styrke potentialet i kunstnerisk samarbejde. For mig, selv som udvekslingsstuderende, har atmosfæren og dynamikken mellem de MA-studerende som gruppe ændret sig meget, når jeg sammenligner før og efter kurset. Opskriften på denne forandring er så enkel, det handler om at tilbringe mellemtimer og fritid sammen, spise sammen og gøre generøse ting for hinanden (som at tilbyde workshops). Jeg synes, at dette arbejde er så vigtigt, og jeg er taknemmelig for det. for at kunne deltage, da det også hjalp mig til at blive fortrolig med gruppen, men jeg kan også se, at det ville have været godt for de kandidatstuderende at have flere af disse arrangementer på deres allerførste semester. Jeg tager også workshoppen med mig, samarbejdet med Nana, for at se, hvordan begge vores interesser smelter sammen på en produktiv måde. Jeg vil gerne arbejde med Nana igen, og jeg vil gerne fortsætte med øvelserne og deres rækkefølge, måske som en workshop, men også som en strategi til at producere materiale under en prøve (hvilket var den oprindelige idé)."
"Jeg kunne godt lide at besøge mine medstuderendes arbejdspladser og lære dem at kende med deres interesser, kompetencer og måder at arbejde på. Det var virkelig inspirerende og mangfoldigt. Jeg så mine medstuderende klarere og mere præcist, når jeg kendte deres praksis på denne måde. Jeg nød at arbejde sammen med Sophie, Sonja og Heiki om at udvikle vores arbejdsområde, og det fungerede godt for os som udgangspunkt/ springbræt for vores fortsatte arbejde med festivalen, kontinuiteten er noget, jeg generelt godt kan lide, og som jeg nogle gange har savnet"
"For mig er det mest følelsen af at få adgang til andre studerendes arbejdsmetoder. Det er måske ikke et fuldstændigt billede, men da uddannelsessammenhænge normalt betyder en løbende cirkulation af allerede kendte kunstneriske praksisser, vil det igen føre til, at de samme værktøjer bruges gentagne gange, indtil de studerende er blevet lærere, der underviser de samme værktøjer til deres nye studerende. Dette glimt af en deling, der normalt får for lidt plads i et succesdrevet miljø, hvor alle på den ene eller anden måde er mest fokuseret på deres egen karriere, var meget velkomment."
"Jeg blev inspireret på mange forskellige måder i løbet af disse to uger, hvor vi delte arbejdsområder. Det var smukt at se mine klassekammerater dele deres aktuelle interesser, undersøgelser, forsøg og holde rummet for os alle. Jeg oplevede deres arbejde og tanker på en anderledes og praktisk fysisk måde. Jeg følte, at jeg så dem på en klarere eller bare bredere måde end før. En følelse af forståelse og nysgerrighed. At skabe et rum, hvor man prøver noget af, gør en til en sårbar leder, hvilket jeg synes er en meget interessant position. Interessant at være i, og interessant at observere andre være i den. Det overordnede tema med at dele og få feedback på den måde, vi gjorde, var en oplevelse, jeg vil tage med mig. Det var en perfekt forlængelse af de tre uger før med "kunstnerisk entreprenørskab og kunstnerisk respons", hvor vi brugte "das art"-feedbackmetoden meget. Jeg følte, at der var så meget potentiale i at udvikle mit eget arbejde/metoder/undervisning. Jeg fandt det inspirerende og underholdende at finde teaterelementer, temaer osv. i arbejdsområderne. Det var en fin måde at samle elementer til "spillet" på. At bruge arbejdsrummene, men frigøre elementerne fra deres oprindelige kontekst til noget andet: "Spillet", nye arbejdsrum, andre spil, en performance eller noget andet. Det kan være meget nyttigt og rart at have sådan et parallelt arbejde kørende. Nu har vi alle denne farverige fælles oplevelse af to uger med forskellige arbejdsområder, som vi altid kan henvise til og bruge i vores kommunikation med hinanden og forståelse af hinanden. Måske vil dette være nyttigt eller hjælpsomt."
"Forestillinger om fremtiden refleksioner: Jeg fik et indblik i tilgangen og metoderne fra mine klassekammerater, hvilket jeg virkelig satte pris på. Jeg ville have elsket at lære min gruppe på gulvet at kende tidligere i studiet. Det er en god start at lære hinandens praksis at kende og få en fornemmelse af potentielle samarbejder. Vores tur til forskellige "gårde" var meget inspirerende og efterlod nogle tanker i ugerne efter. Jeg blev mindet om, hvor vigtig forbindelsen til naturen er, og hvordan det kunne være muligt at leve alternative koncepter. På samme tid satte jeg også spørgsmålstegn ved dem. Turen styrkede vores gruppe. Vi nød virkelig at tilbringe tid sammen. For mig skilte oplevelsen med workshoppen fra Simon og Nana sig ud. Den måde, workshoppen var struktureret på, hvor vi varmede op, og bagefter kopierede en klassekammerat og derefter lavede en kort koreografi og en personlig tekst, var inspirerende. Til sidst satte vi de forskellige trin sammen og roterede. Det er en måde at skabe materiale på, som jeg synes er virkelig interessant. Jeg indså, at "the game" er begyndelsen på en metode, som jeg kan bruge og afprøve i fremtidige samarbejder."
"Jeg ville ønske, at vi havde haft 1-2 uger til at lave workshops for hinanden i det første år. Det skabte en større forståelse for hinandens praksis og formede gruppen på en stærk måde. Mangfoldigheden af workshops var meget fornøjelig, og det faktum, at vi ikke vidste præcis, hvad der ville ske, skabte en følelse af spænding og nysgerrighed, hvilket er ret frugtbart for energien. Jeg tror, det var en god idé at tage på tur en af de første dage, da det at tage et ukendt sted hen sammen en hel dag tegner en cirkel omkring gruppen på en smuk måde. Bare det at være væk hele dagen gjorde arbejdet. Jeg oplevede, at jeg påtog mig lederskabet på turen. Det mindede mig om, at denne rolle fungerer ret godt for mig, da jeg godt kan lide struktur og at tage mig af planlægning. Jeg er meget imponeret over engagementet og generøsiteten fra alle mine medstuderende, som lagde en stor indsats i deres workshops. Det gælder også lærerne, som jeg oplevede som meget dedikerede til jobbet. Tak til jer alle for det. "The Game" var et inspirerende format til at generere materiale til en forestilling. Det, jeg fandt stærkt ved formatet, var, at vi skabte fælles materiale, fælles referenceramme, kollektive ideer og kollektivt ejerskab af elementer, der kunne kombineres og genfortolkes. At bygge på et fælles grundlag af materiale fra alles dedikerede bidrag gjorde os i stand til at skabe ret interessante "forestillinger" på kort tid."
"Jeg ser potentialet i, at dette kursus bliver et af de første møder og kurser i begyndelsen af masteruddannelsen. Jeg har lært så mange nye ting om, hvem folk er, hvad de interesserer sig for, og hvordan deres praksis er. Det har været berigende at få den indsigt, og det er virkelig noget, jeg har savnet. Jeg har nydt hver eneste workshop. Jeg var selvfølgelig ked af, at jeg var syg den dag, jeg selv skulle stå for workshoppen, men på den anden side kan man sige, at fællesskaberne og de mennesker, vi besøgte, fik al opmærksomheden og taletiden, hvilket også var mit håb. Jeg ville gerne pege på flere kollektive måder, man kan organisere sig på i fremtiden. Det var dejligt at få nye input udefra og at komme væk fra byen, og jeg satte stor pris på de to uger. Det har været fantastisk, at folk har lagt så meget energi og kræfter i projekterne, og jeg føler, at jeg har lært en masse af alle!"
"Jeg nød virkelig formatet af de to uger baseret på halvdags- og endagsworkshops. Det har været interessant endnu en gang at indse, hvor mange forskellige praksisser der er til stede i vores gruppe, og jeg er enig i, at det bestemt kunne være noget at inkludere i et førsteårsprogram, som et godt værktøj til at lære hinandens praksisser at kende. Fordi alt blev skabt og oplevet inden for gruppen af kunstnere, er jeg nysgerrig efter at se, om der kunne være en mulig performanceudvikling, der bringer/fortæller uden for gruppen om vores håb, refleksioner, frygt og forslag til fremtiden. Efter to ugers workshops baseret på det første semester af det første år, kunne gruppen måske mødes igen i løbet af det andet semester og begynde at bruge de fælles erfaringer som et fælles materiale til at skabe sammen. Tusind tak til lærerne og mine klassekammerater."
"" imagining the future" er forblevet hos mig som en række metoder. En måde at se performancekunst på, ikke bare som et værktøj til at skabe spektakel, men som en måde at tænke på. En måde at gøre det muligt for en samling mennesker at engagere sig i en sag, ikke bare med rationel tænkning, men med hele deres væsen. Fremtiden bliver en beholder snarere end indholdet. Søjler, der holder." En måde at bevæge sig og drage omsorg på, mens man er bange, udfordret, griner og græder. At overgive sig til en andens tanker og lade sine tanker lede en anden. "
"Generelt nød jeg virkelig hvert arbejdsområde, og som allerede nævnt var det bare meget berigende endelig at få en fysisk fornemmelse af metoderne og undersøgelserne fra hver enkelt af os i klassen. Jeg opfordrer til, at dette arbejdsrum bliver en del af det første semester i den fremtidige planlægning af MFA. Det føltes meget konkret og meningsfuldt at tænke på os som skabere i lyset af at forme en af mange fremtider. Det føles som at forme fremtiden og ikke bare forestille sig den. Det fik mig til at føle mig stærk i et fællesskab af smukke kunstnere. Jeg kunne godt forestille mig, at dette modul skulle være i tættere samarbejde med Copenhagen future study lab-initiativet."
"Jeg synes også, at disse uger virkelig skilte sig ud på mange måder: Den måde, hvorpå vi faktisk for første gang oplevede hinandens praksis på vores egne kroppe, ikke bare ved at forklare hinanden, hvad vi mente, når vi sagde: "Jeg gør det sådan.", og på en måde er det præcis, hvad teater og performance handler om; at føle det på sin egen krop. Jeg synes, det ville være fantastisk både at have dette kursus i første halvdel af første år og så igen på andet år. For det er også en måde at opleve, hvordan vi udvikler os som skabere, og hvordan vi tænker, Jeg følte mig meget beæret på en måde. At blive ledet af mine kolleger føltes smukt og som at modtage en gave på en eller anden måde. Jeg tror også, at det bidrager til vores individuelle arkiver af metoder, og det hjælper os til ikke at sidde for meget fast i vores egne måder. Jeg tror også, at der er store potentialer for spillet. Jeg tror, jeg vil tænke over, hvordan jeg kan implementere det i mit arbejde."
"Det, der virkelig føltes specielt for mig, var udviskningen af de falske linjer mellem instruktion og kollektiv; hvordan vi formåede at skabe samarbejdsrum, hvor vi gik ind og ud af at holde rummet og blive holdt. Begge dele er vigtige steder at tænke fra, og udsvinget mellem dem gjorde det til et laboratorium, der potentielt kunne fremme nye samarbejder. Jeg føler, at mangfoldigheden af praksisser, der blev præsenteret på en så generøs måde, kunne have nydt godt af et mere grundigt feedback-format. Det var vigtigt at høste til "spillet", men samtidig ville det have været rart at gå i dybden med noget som "das arts"-metoden for virkelig at udfolde de forskellige praksisser, hvor de kommer fra, og hvor de potentielt kunne bevæge sig hen."
"Det, der står klart for mig efter 2 uger med forestillinger om fremtiden, er: Den skønhed og styrke, der ligger i at give hinanden workshops ... generelt, men også specifikt i at vise hinanden og invitere andre ind i rummene. Jeg har ikke betragtet det som en del af min praktiske forskning, men nu vil jeg gerne undersøge det nærmere. For det første er det på en måde generøst at vælge strategien med at "vise rum", da den organisatoriske del er åbenlys, så det er en synlig omsorgshandling. For det andet er der en enorm kraft i et rum, som ikke er blevet skabt "kunstnerisk", men som har udviklet sig af sig selv. Det giver mulighed for at finde ud af ting om denne verden, som ikke er kurateret for dig, men kurateringen ligger i de spørgsmål, du stiller, de veje, du vælger at gå gennem det, og den måde, du præsenterer dig selv på og dermed vil blive opfattet i det. Det, der stadig er levende, er også vigtigheden af at arbejde i fællesskab, også som en måde at styrke potentialet i kunstnerisk samarbejde. For mig, selv som udvekslingsstuderende, har atmosfæren og dynamikken mellem de MA-studerende som gruppe ændret sig meget, når jeg sammenligner før og efter kurset. Opskriften på denne forandring er så enkel, det handler om at tilbringe mellemtimer og fritid sammen, spise sammen og gøre generøse ting for hinanden (som at tilbyde workshops). Jeg synes, at dette arbejde er så vigtigt, og jeg er taknemmelig for det. for at kunne deltage, da det også hjalp mig til at blive fortrolig med gruppen, men jeg kan også se, at det ville have været godt for de kandidatstuderende at have flere af disse arrangementer på deres allerførste semester. Jeg tager også workshoppen med mig, samarbejdet med Nana, for at se, hvordan begge vores interesser smelter sammen på en produktiv måde. Jeg vil gerne arbejde med Nana igen, og jeg vil gerne fortsætte med øvelserne og deres rækkefølge, måske som en workshop, men også som en strategi til at producere materiale under en prøve (hvilket var den oprindelige idé)."
"Jeg kunne godt lide at besøge mine medstuderendes arbejdspladser og lære dem at kende med deres interesser, kompetencer og måder at arbejde på. Det var virkelig inspirerende og mangfoldigt. Jeg så mine medstuderende klarere og mere præcist, når jeg kendte deres praksis på denne måde. Jeg nød at arbejde sammen med Sophie, Sonja og Heiki om at udvikle vores arbejdsområde, og det fungerede godt for os som udgangspunkt/ springbræt for vores fortsatte arbejde med festivalen, kontinuiteten er noget, jeg generelt godt kan lide, og som jeg nogle gange har savnet"
"For mig er det mest følelsen af at få adgang til andre studerendes arbejdsmetoder. Det er måske ikke et fuldstændigt billede, men da uddannelsessammenhænge normalt betyder en løbende cirkulation af allerede kendte kunstneriske praksisser, vil det igen føre til, at de samme værktøjer bruges gentagne gange, indtil de studerende er blevet lærere, der underviser de samme værktøjer til deres nye studerende. Dette glimt af en deling, der normalt får for lidt plads i et succesdrevet miljø, hvor alle på den ene eller anden måde er mest fokuseret på deres egen karriere, var meget velkomment."
"Jeg blev inspireret på mange forskellige måder i løbet af disse to uger, hvor vi delte arbejdsområder. Det var smukt at se mine klassekammerater dele deres aktuelle interesser, undersøgelser, forsøg og holde rummet for os alle. Jeg oplevede deres arbejde og tanker på en anderledes og praktisk fysisk måde. Jeg følte, at jeg så dem på en klarere eller bare bredere måde end før. En følelse af forståelse og nysgerrighed. At skabe et rum, hvor man prøver noget af, gør en til en sårbar leder, hvilket jeg synes er en meget interessant position. Interessant at være i, og interessant at observere andre være i den. Det overordnede tema med at dele og få feedback på den måde, vi gjorde, var en oplevelse, jeg vil tage med mig. Det var en perfekt forlængelse af de tre uger før med "kunstnerisk entreprenørskab og kunstnerisk respons", hvor vi brugte "das art"-feedbackmetoden meget. Jeg følte, at der var så meget potentiale i at udvikle mit eget arbejde/metoder/undervisning. Jeg fandt det inspirerende og underholdende at finde teaterelementer, temaer osv. i arbejdsområderne. Det var en fin måde at samle elementer til "spillet" på. At bruge arbejdsrummene, men frigøre elementerne fra deres oprindelige kontekst til noget andet: "Spillet", nye arbejdsrum, andre spil, en performance eller noget andet. Det kan være meget nyttigt og rart at have sådan et parallelt arbejde kørende. Nu har vi alle denne farverige fælles oplevelse af to uger med forskellige arbejdsområder, som vi altid kan henvise til og bruge i vores kommunikation med hinanden og forståelse af hinanden. Måske vil dette være nyttigt eller hjælpsomt."
"Forestillinger om fremtiden refleksioner: Jeg fik et indblik i tilgangen og metoderne fra mine klassekammerater, hvilket jeg virkelig satte pris på. Jeg ville have elsket at lære min gruppe på gulvet at kende tidligere i studiet. Det er en god start at lære hinandens praksis at kende og få en fornemmelse af potentielle samarbejder. Vores tur til forskellige "gårde" var meget inspirerende og efterlod nogle tanker i ugerne efter. Jeg blev mindet om, hvor vigtig forbindelsen til naturen er, og hvordan det kunne være muligt at leve alternative koncepter. På samme tid satte jeg også spørgsmålstegn ved dem. Turen styrkede vores gruppe. Vi nød virkelig at tilbringe tid sammen. For mig skilte oplevelsen med workshoppen fra Simon og Nana sig ud. Den måde, workshoppen var struktureret på, hvor vi varmede op, og bagefter kopierede en klassekammerat og derefter lavede en kort koreografi og en personlig tekst, var inspirerende. Til sidst satte vi de forskellige trin sammen og roterede. Det er en måde at skabe materiale på, som jeg synes er virkelig interessant. Jeg indså, at "the game" er begyndelsen på en metode, som jeg kan bruge og afprøve i fremtidige samarbejder."