UNDERVISNING

Undervisnings portefølje

Jeg har været ansvarlig for undervisning inden for forskellige områder, som research, refleksion, dokumentation, kontekst, scenisk dokumentarisme, tekstanalyse, konceptudvikling, artistic response, vidensdeling og individuel vejledning. Mine studerende har givet mig positive tilbagemeldinger og anerkendelse for min engagerede undervisningsstil og evnen til at skabe et stimulerende læringsmiljø.

Jeg tror på vigtigheden af kontinuerlig faglig udvikling, at deltage i konferencer, workshops og seminarer for at holde mig ajour med de nyeste forskningstrends og metoder.

 

Undervisning i forskningsmetoder

I min tidligere rolle linjeansvarlig for instruktion og  som lektor i iscenesættelse med ansvar for selvstændige projekter, BA projekt, samt MFAs individuelle projekter på DDSKS, har jeg haft mulighed for at udvikle mine evner inden for undervisning, vejledning og forskning.

Denne undervisning er et fagområde, jeg har udviklet sideløbende med udviklingen af KUV (forskning) på DDSKS.

Det er den forberedende undervisning, der sætter den studerende i stand til selvstændigt at gå til en researchopgave, der både har et kunstnerisk værk og videns produktion som mål.

 

UNDERVISNING GENNEM ISCENESÆTTELSESPROCESSEN

I arbejdet med en forestilling med studerende, hvor jeg er instruktør, inddrager jeg de medvirkende for og bag scenen og skaber situeret læring gennem de udfordringer de studerende møder under vejs.

Min betydelige kunstneriske praksis danner grundlag for arbejdet og jeg kan dokumentere mere end 40 års professionel erfaring som sceneinstruktør.  

Jeg begyndte min professionelle karriere som instruktør i 1989, og jeg har sidenhen instrueret mere end 70 værker til teater, opera, radio, m.m. Jeg har en betydelig viden og erfaring med at arbejde på professionelle teatre i Danmark . Jeg har en bred erfaring med at iscenesætte ny dramatik og klassiske værker og har arbejdet med mange genrer og former fra opera til radio drama. I de seneste år har jeg arbejdet med scenisk dokumentarisme og jeg har været en bærende kraft C:NTACTs arbejde med outreach. 

Jeg har arbejdert på bl.a. Det Kgl. Teater, Gladsaxe Teater, Holbæk Teater, Bådteatret, Radioteatret, Kaleidoskop Teateret (nuværende Blaagaards teater), Aalborg Teater, Aarhus Teater, Husets Teater, Folketeateret, Team Teatret, Odense Teater, Betty Nansen Teatret, Jomfru Ane Teatret (Nuværende Nordkraft), Mungo Park, C:ntact og Teater V.

Internationalt har jeg deltaget med forestillinger til Bonner biennalen og på monologfestival i Stockholm  

MFA&BA-PROJEKTER/KUA / SELVSTÆNDIGT PROJEKT/

Kunstnerisk udviklingsarbejde (KUA) eller selvstændigt projekt er for alle skolens studerende og er et fagområde, jeg sammen med kollegaer har udviklet sideløbende med udviklingen af KUV (Kunstnerisk Udviklings Virksomhed)

Undervisningen fokuserer på formulering af undersøgelsesfelt og definition af eksperimenter der forbinder sig til projektet. Undervisningen indeholder desuden viden om den kontekst (scenekunstnerisk og andre videns felter) som knytter sig til de enkelte projektet. De studerende undervises og i forskellige dokumentations former (multimedier), samt refleksion (1. og 2.orden). Desuden knyttes viden om arbejdsmetoder (teamdannelse, feedback, proces design) og etisk refleksion i forbindelse med gennemførelse af projektet.  Undervisningen har været gældende for alle studerende for alle skolens studerende på teateruddannelserne i og opstille eksperimenter, med særlig fokus på laboratorievirksomhed, samt beskrive projektet. Herunder at definere arbejdsmetoder, sætte projektet i kontekst, dokumentere på innovative måder, reflektere over undersøgelsen og præsentere det på kunstneriske måder, f.eks. ved at tænke deres refleksionsfremlæggelse, som en performacelecture eller som et værk i sig selv.

 

 

 

En kunstners praksis give anledning til forskellige optagetheder, man enten undrer sig over, anfægtes af eller ønsker at fordybe sig i. Dette afleder undersøgelsesspørgsmål, enten tematiske eller metodiske. Gennem at opstille forskellige eksperimenter/undersøgelser i form af workshop eller lignende, afledes ny viden gennem refleksion og dokumentation over arbejdet. Denne nye viden fører ofte til en ændret praksis.

 
 

UNDERVISNING I EGNE FORSKNINGSOMRÅDER

Min undervisning tager ofte afsæt  i min forskning er primært fokuseret  omkring samskabende scenekunst og udvikling af det narrative lag både i projektet ”Human Migration I & II”, samt ”Imagining the future”, og i særdeleshed i mit arbejde med at udvikle ”Artistic Response”, hvor jeg har bidraget med væsentlige resultater. Jeg er optaget af at skabe en bro mellem teori og praksis, og jeg ser det som en nøglekomponent at udvide og fordybe den refleksive horisont for mine studerende. Gennem de mange dokumentariske processer er jeg ligeledes blevet optaget af repræsentationsspørgsmålet. 

HUMAN MIGRATION

Nogle af de væsentligste tematikker i min forskning er : 

Magtstrukturer i scenekunst:
Hvad vil det sige at bestemme i en kunstnerisk proces? – tilhører det én person eller er det en række af beslutninger der tages vekslende af individer eller i grupper?

Projektet Human Migration undersøger, hvordan scenekunsten kan skabe og formidle nye temaer og perspektiver i debatten om den store migration, der aktuelt pågår i Europa. For at tilbyde en ny tilgang til de temaer der dominerer i massemedierne og den politiske debat vil projektet sammentænke en kunstnerisk og en videnskabelig undersøgelse af migrationen. Undersøgelsen af migrationsspørgsmålet fokuserer på, hvordan man sætter det personlige narrativ i dialog med geogenetisk forskning – specifikt human migration, der beskæftiger sig med den genetiske bevisførelse for menneskehedens bevægelse ud af Afrika og den genetiske sammensætning af befolkninger. Projektet undersøger om koblingen af en kunstnerisk undersøgelse og et naturvidenskabeligt perspektiv kan udvide vores forståelse for migration og etnicitet.

IMAGINING THE FUTURE

På rejse mod nye arbejdsrum og fremtidens fortællinger er et fælles KUVprojekt, der involverer  undervisere og studerende på kandidatuddannelsen i scenekunst på DDSKS. Projektets sigte er at undersøge, strække og udfordre scenekunstens rolle i et historisk momentum, hvor fremtidens muligheder og begrænsninger defineres.

Det kunstneriske spørgsmål er:

Hvordan kan opfindelsen af nye arbejdsrum give os mulighed for at genopfinde vores kunst, kreative relationer og fremtiden?  

Formålet med projektet er:

  • at bidrage til det eksisterende kunstneriske forskningsfelt om nye former for samarbejde og
    opfinde nye arbejdsrum
  • at udføre kunstnerisk forskningssamarbejde mellem undervisere, studerende og forskere
    Fælles udvikles i nye arbejdsrum, hvor den enkelte eller en mindre grupper sætter rammer op for hver undersøgelse. Det betyder, at hvert delprojekt har mange mindre undersøgelser indlejret. I de forskellige arbejdsrum forestiller vi os fremtidens radikale potentiale, som kan have forskellige kunstneriske udtryk f.eks. tekst, improvisationer, installationer, video, interventioner, performance-lectures, udstillinger og lignende. Disse kan udspille sige på både fysiske og digitale platforme. Refleksionen over det udviklede potentiale, er en et fast del af hver undersøgelse.

TEKSTLÆSNING, RESEARCH METODER & ANALYSE

I de forskellige forløb, der arbejder mod en forestilling eller et færdigt projekt skaber jeg rammer for samtaler og tilbyder værktøjer der kan understøtte og udtrykke det kunstnerisk koncept, samt den proces der understøtter vejen dertil , det gælder både for instruktøren og øvrige samarbejdspartnere iscenesættelsesholdet. Det er væsentligt at planlægge og give rum  til alle faserne for at udvikle et fordybet arbejde omkring projektet. Jeg oplever dynamisk undervisning der veksler med individuelle sessions og hold undervisning er optimalt.

I den efterfølgende vejledning af studerende har vi en fælles referenceramme, der er baseret på det som er udviklet i de fire faser, som bliver retningsgivende for vores dialog. I tillæg til dette underviser jeg også forestillingsledere og instruktører i prøvestrukturer. Det kan skabe grundlag for et stærkt makkerskab.  Nedestående er et forløb i fire faser som systematiserer udviklingen af et koncept til en forestilling baseret enten på tematisk grundlag eller ekstiterende materiale.

Kunstneriske samtaler

Hvad optager dig? Hvilke emner ? Hvorfor optager  et bestemt matriale dig?
Hvilke personlige/ referencer ønsker du at dele med en omverden? Hvad får du øje på i din omverden som
reflekterer det?

 Deling af inspiration som ikke behøver umiddelbar forklaring: fotos, videoer, film, musik, kunstoplevelser , ted talks, bøger, poesi, filosofi, spiritualitet osv. Indsamling af en intuitiv portefolie , med efterfølgende refleksion om de opdagelser matrialet giver.

På baggrund af de foregående samtaler udvikles herefter  Formmæssige tanker, løse konceptuelle ideer, tanker spille stil, bearbejdelse, analyse påbegyndes, tekstfordybelse, udvikling af flere
mulige versioner af materialet.

Et koncept som kan “gennemvæde” alle implicerede parter af værket. Både processuelt og kunstnerisk. Det udvikles ved yderligere

konkretisering af det tidligere, udvikling af  procesdesign, analyse og endeligt koncept herunder beskrivelse af funktioner af rummet,  og øvrige medier udvikles samtidig med en parameterbevidsthed om de roller hvert parameter har, som er i overenstemmelse med konceptet.

SAMSKABENDE PRAKSIS

Jeg er optaget af at deltage i tværfagligt samarbejde og bidrage til forskningsprojekter på tværs af forskellige discipliner. Jeg mener, at det er gennem en mangfoldighed af perspektiver, at vi kan skabe de mest innovative og helhedsorienterede løsninger på komplekse samfundsproblemer.

Jeg er åben for at samarbejde med kolleger og studerende om forskningsprojekter, der kan berige den refleksive kunstneriske oplevelse og den dertilhørende  videns produktion for alle involverede.

Både i undervisningen på DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE og  i mit professionelle virke i med C:NTACT projekter, er jeg optaget af samskabende praksisser og de processer der ligger til grund dem. Jeg er optaget af, at undersøge hvilke rammer der på en gang opleves som reelt samskabende og samtidigt leder frem mod nye og markante udtryk.  Nedestående er en model jeg har udviklet, som kombinerer tid og metoder i forhold til kunstnerisk indhold og processer

PROCESDESIGN

Procesdesign kan man anskue som et samtale værkstøj til at beskrive den proces et kunstnerisk team skal igennem. Det er opdelt i fire hovedkategorier: Forberedelse, koncept udvikling, koncept realisering og editering. Min erfaring med det er, at det bliver et præcist værktøj til at skabe en forventningsafstemning for er hold. Det kan også anvendes som et refleksionsværktøj over processer man har været igennem. Jeg har bl.a. udviklet det til et kortspil, der giver mulighed for at et kunstnerisk hold, at blive enige om hvad der sker hvornår og i hvor lang tid. Procesdesign er ligeledes essentielt for de øvrige områder jeg har udviklet. Det bliver den rammeskabende paraply, over enhver processuel tilgang. Det kan anvendes både for hierarkiske og samskabende arbejdsformer. 

Det er ligeledes et godt værktøj til at forventningsafstemme mellem samarbejdspartnere, ligesom det kan bruges til at evaluere processer.

 

KOLLEGAER  OG STUDERENDE REFLEKTERER OVER MULIGHEDER I *PROCESDESIGN

ARTISTIC RESPONSE

SCENISK DOKUMENTARISME

I mit arbejde med scenisk dokumentarisme på C:NTACT, hvor unge, ofte sårbare hverdagseksperter selv skaber og formidler deres fortælling, har jeg udviklet en medskabende metode som gennemgår forskellige faser- Affektive praksisser i scenisk dokumentarisme. Arbejdsmetoden har fokus på, at de medvirkende selv skaber, så meget scenisk materiale som muligt, kommer med bud på iscenesættelsen og har redigeringsret gennem hel processen, så de kan stå inde for det, de formidler fra scenen. 
De arbejder undervejs med en sproglig/sanselig udvikling af deres fortællinger så de styrkes og får en dramatisk kraft. I selve iscenesættelseperioden arbejder vi med autentisk formidling af ordene og inklusion af øvrige medvirkende til at at understøtte fortælling gennem enten roller i fortællingen, sange og fysisk udtryk.