ANBEFALINGER
Studerendes kommentarer
"Jeg ville ønske, at vi havde haft 1-2 uger til at lave workshops for hinanden i det første år. Det skabte en større forståelse for hinandens praksis og formede gruppen på en stærk måde. Mangfoldigheden af workshops var meget fornøjelig, og det faktum, at vi ikke vidste præcis, hvad der ville ske, skabte en følelse af spænding og nysgerrighed, hvilket er ret frugtbart for energien. Jeg tror, det var en god idé at tage på tur en af de første dage, da det at tage et ukendt sted hen sammen en hel dag tegner en cirkel omkring gruppen på en smuk måde. Bare det at være væk hele dagen gjorde arbejdet. Jeg oplevede, at jeg påtog mig lederskabet på turen. Det mindede mig om, at denne rolle fungerer ret godt for mig, da jeg godt kan lide struktur og at tage mig af planlægning. Jeg er meget imponeret over engagementet og generøsiteten fra alle mine medstuderende, som lagde en stor indsats i deres workshops. Det gælder også lærerne, som jeg oplevede som meget dedikerede til jobbet. Tak til jer alle for det. "The Game" var et inspirerende format til at generere materiale til en forestilling. Det, jeg fandt stærkt ved formatet, var, at vi skabte fælles materiale, fælles referenceramme, kollektive ideer og kollektivt ejerskab af elementer, der kunne kombineres og genfortolkes. At bygge på et fælles grundlag af materiale fra alles dedikerede bidrag gjorde os i stand til at skabe ret interessante "forestillinger" på kort tid."
"Jeg ser potentialet i, at dette kursus bliver et af de første møder og kurser i begyndelsen af masteruddannelsen. Jeg har lært så mange nye ting om, hvem folk er, hvad de interesserer sig for, og hvordan deres praksis er. Det har været berigende at få den indsigt, og det er virkelig noget, jeg har savnet. Jeg har nydt hver eneste workshop. Jeg var selvfølgelig ked af, at jeg var syg den dag, jeg selv skulle stå for workshoppen, men på den anden side kan man sige, at fællesskaberne og de mennesker, vi besøgte, fik al opmærksomheden og taletiden, hvilket også var mit håb. Jeg ville gerne pege på flere kollektive måder, man kan organisere sig på i fremtiden. Det var dejligt at få nye input udefra og at komme væk fra byen, og jeg satte stor pris på de to uger. Det har været fantastisk, at folk har lagt så meget energi og kræfter i projekterne, og jeg føler, at jeg har lært en masse af alle!"
"Jeg nød virkelig formatet af de to uger baseret på halvdags- og endagsworkshops. Det har været interessant endnu en gang at indse, hvor mange forskellige praksisser der er til stede i vores gruppe, og jeg er enig i, at det bestemt kunne være noget at inkludere i et førsteårsprogram, som et godt værktøj til at lære hinandens praksisser at kende. Fordi alt blev skabt og oplevet inden for gruppen af kunstnere, er jeg nysgerrig efter at se, om der kunne være en mulig performanceudvikling, der bringer/fortæller uden for gruppen om vores håb, refleksioner, frygt og forslag til fremtiden. Efter to ugers workshops baseret på det første semester af det første år, kunne gruppen måske mødes igen i løbet af det andet semester og begynde at bruge de fælles erfaringer som et fælles materiale til at skabe sammen. Tusind tak til lærerne og mine klassekammerater."
"" imagining the future" er forblevet hos mig som en række metoder. En måde at se performancekunst på, ikke bare som et værktøj til at skabe spektakel, men som en måde at tænke på. En måde at gøre det muligt for en samling mennesker at engagere sig i en sag, ikke bare med rationel tænkning, men med hele deres væsen. Fremtiden bliver en beholder snarere end indholdet. Søjler, der holder." En måde at bevæge sig og drage omsorg på, mens man er bange, udfordret, griner og græder. At overgive sig til en andens tanker og lade sine tanker lede en anden. "
"Generelt nød jeg virkelig hvert arbejdsområde, og som allerede nævnt var det bare meget berigende endelig at få en fysisk fornemmelse af metoderne og undersøgelserne fra hver enkelt af os i klassen. Jeg opfordrer til, at dette arbejdsrum bliver en del af det første semester i den fremtidige planlægning af MFA. Det føltes meget konkret og meningsfuldt at tænke på os som skabere i lyset af at forme en af mange fremtider. Det føles som at forme fremtiden og ikke bare forestille sig den. Det fik mig til at føle mig stærk i et fællesskab af smukke kunstnere. Jeg kunne godt forestille mig, at dette modul skulle være i tættere samarbejde med Copenhagen future study lab-initiativet."
"Jeg synes også, at disse uger virkelig skilte sig ud på mange måder: Den måde, hvorpå vi faktisk for første gang oplevede hinandens praksis på vores egne kroppe, ikke bare ved at forklare hinanden, hvad vi mente, når vi sagde: "Jeg gør det sådan.", og på en måde er det præcis, hvad teater og performance handler om; at føle det på sin egen krop. Jeg synes, det ville være fantastisk både at have dette kursus i første halvdel af første år og så igen på andet år. For det er også en måde at opleve, hvordan vi udvikler os som skabere, og hvordan vi tænker, Jeg følte mig meget beæret på en måde. At blive ledet af mine kolleger føltes smukt og som at modtage en gave på en eller anden måde. Jeg tror også, at det bidrager til vores individuelle arkiver af metoder, og det hjælper os til ikke at sidde for meget fast i vores egne måder. Jeg tror også, at der er store potentialer for spillet. Jeg tror, jeg vil tænke over, hvordan jeg kan implementere det i mit arbejde."
"Det, der virkelig føltes specielt for mig, var udviskningen af de falske linjer mellem instruktion og kollektiv; hvordan vi formåede at skabe samarbejdsrum, hvor vi gik ind og ud af at holde rummet og blive holdt. Begge dele er vigtige steder at tænke fra, og udsvinget mellem dem gjorde det til et laboratorium, der potentielt kunne fremme nye samarbejder. Jeg føler, at mangfoldigheden af praksisser, der blev præsenteret på en så generøs måde, kunne have nydt godt af et mere grundigt feedback-format. Det var vigtigt at høste til "spillet", men samtidig ville det have været rart at gå i dybden med noget som "das arts"-metoden for virkelig at udfolde de forskellige praksisser, hvor de kommer fra, og hvor de potentielt kunne bevæge sig hen."
"Det, der står klart for mig efter 2 uger med forestillinger om fremtiden, er: Den skønhed og styrke, der ligger i at give hinanden workshops ... generelt, men også specifikt i at vise hinanden og invitere andre ind i rummene. Jeg har ikke betragtet det som en del af min praktiske forskning, men nu vil jeg gerne undersøge det nærmere. For det første er det på en måde generøst at vælge strategien med at "vise rum", da den organisatoriske del er åbenlys, så det er en synlig omsorgshandling. For det andet er der en enorm kraft i et rum, som ikke er blevet skabt "kunstnerisk", men som har udviklet sig af sig selv. Det giver mulighed for at finde ud af ting om denne verden, som ikke er kurateret for dig, men kurateringen ligger i de spørgsmål, du stiller, de veje, du vælger at gå gennem det, og den måde, du præsenterer dig selv på og dermed vil blive opfattet i det. Det, der stadig er levende, er også vigtigheden af at arbejde i fællesskab, også som en måde at styrke potentialet i kunstnerisk samarbejde. For mig, selv som udvekslingsstuderende, har atmosfæren og dynamikken mellem de MA-studerende som gruppe ændret sig meget, når jeg sammenligner før og efter kurset. Opskriften på denne forandring er så enkel, det handler om at tilbringe mellemtimer og fritid sammen, spise sammen og gøre generøse ting for hinanden (som at tilbyde workshops). Jeg synes, at dette arbejde er så vigtigt, og jeg er taknemmelig for det. for at kunne deltage, da det også hjalp mig til at blive fortrolig med gruppen, men jeg kan også se, at det ville have været godt for de kandidatstuderende at have flere af disse arrangementer på deres allerførste semester. Jeg tager også workshoppen med mig, samarbejdet med Nana, for at se, hvordan begge vores interesser smelter sammen på en produktiv måde. Jeg vil gerne arbejde med Nana igen, og jeg vil gerne fortsætte med øvelserne og deres rækkefølge, måske som en workshop, men også som en strategi til at producere materiale under en prøve (hvilket var den oprindelige idé)."
"Jeg kunne godt lide at besøge mine medstuderendes arbejdspladser og lære dem at kende med deres interesser, kompetencer og måder at arbejde på. Det var virkelig inspirerende og mangfoldigt. Jeg så mine medstuderende klarere og mere præcist, når jeg kendte deres praksis på denne måde. Jeg nød at arbejde sammen med Sophie, Sonja og Heiki om at udvikle vores arbejdsområde, og det fungerede godt for os som udgangspunkt/ springbræt for vores fortsatte arbejde med festivalen, kontinuiteten er noget, jeg generelt godt kan lide, og som jeg nogle gange har savnet"
"For mig er det mest følelsen af at få adgang til andre studerendes arbejdsmetoder. Det er måske ikke et fuldstændigt billede, men da uddannelsessammenhænge normalt betyder en løbende cirkulation af allerede kendte kunstneriske praksisser, vil det igen føre til, at de samme værktøjer bruges gentagne gange, indtil de studerende er blevet lærere, der underviser de samme værktøjer til deres nye studerende. Dette glimt af en deling, der normalt får for lidt plads i et succesdrevet miljø, hvor alle på den ene eller anden måde er mest fokuseret på deres egen karriere, var meget velkomment."
"Jeg blev inspireret på mange forskellige måder i løbet af disse to uger, hvor vi delte arbejdsområder. Det var smukt at se mine klassekammerater dele deres aktuelle interesser, undersøgelser, forsøg og holde rummet for os alle. Jeg oplevede deres arbejde og tanker på en anderledes og praktisk fysisk måde. Jeg følte, at jeg så dem på en klarere eller bare bredere måde end før. En følelse af forståelse og nysgerrighed. At skabe et rum, hvor man prøver noget af, gør en til en sårbar leder, hvilket jeg synes er en meget interessant position. Interessant at være i, og interessant at observere andre være i den. Det overordnede tema med at dele og få feedback på den måde, vi gjorde, var en oplevelse, jeg vil tage med mig. Det var en perfekt forlængelse af de tre uger før med "kunstnerisk entreprenørskab og kunstnerisk respons", hvor vi brugte "das art"-feedbackmetoden meget. Jeg følte, at der var så meget potentiale i at udvikle mit eget arbejde/metoder/undervisning. Jeg fandt det inspirerende og underholdende at finde teaterelementer, temaer osv. i arbejdsområderne. Det var en fin måde at samle elementer til "spillet" på. At bruge arbejdsrummene, men frigøre elementerne fra deres oprindelige kontekst til noget andet: "Spillet", nye arbejdsrum, andre spil, en performance eller noget andet. Det kan være meget nyttigt og rart at have sådan et parallelt arbejde kørende. Nu har vi alle denne farverige fælles oplevelse af to uger med forskellige arbejdsområder, som vi altid kan henvise til og bruge i vores kommunikation med hinanden og forståelse af hinanden. Måske vil dette være nyttigt eller hjælpsomt."
"Forestillinger om fremtiden refleksioner: Jeg fik et indblik i tilgangen og metoderne fra mine klassekammerater, hvilket jeg virkelig satte pris på. Jeg ville have elsket at lære min gruppe på gulvet at kende tidligere i studiet. Det er en god start at lære hinandens praksis at kende og få en fornemmelse af potentielle samarbejder. Vores tur til forskellige "gårde" var meget inspirerende og efterlod nogle tanker i ugerne efter. Jeg blev mindet om, hvor vigtig forbindelsen til naturen er, og hvordan det kunne være muligt at leve alternative koncepter. På samme tid satte jeg også spørgsmålstegn ved dem. Turen styrkede vores gruppe. Vi nød virkelig at tilbringe tid sammen. For mig skilte oplevelsen med workshoppen fra Simon og Nana sig ud. Den måde, workshoppen var struktureret på, hvor vi varmede op, og bagefter kopierede en klassekammerat og derefter lavede en kort koreografi og en personlig tekst, var inspirerende. Til sidst satte vi de forskellige trin sammen og roterede. Det er en måde at skabe materiale på, som jeg synes er virkelig interessant. Jeg indså, at "the game" er begyndelsen på en metode, som jeg kan bruge og afprøve i fremtidige samarbejder."
”Artistic response er min yndlings arbejdsmetode over alle. Primært fordi af jeg som skuespiller får Lov, i LANGT højere grad, at være med som kunstner på et projekt. Jeg får lov at være mere skabene, mere reflekterende og føler mig pludselig som uundværlig for er projekt. Det er min fornemmelse, at alle har en fælles følelse af at være uundværlig fordi man NETOP ikke kunne havde laver akkurat den forestilling, man nu er igang med at skabe, uden lige akkurat MIT krøllede hoved og mine krøllede ideer. Det giver mening for ALLE i en kreativ Proces at føle sig uundværlig. Derudover skaber det FANTASTISKE rammer for et tillidsfuldt arbejdsrum hvor feedback metoderne er fantastiske værktøjer Så man undgår at såre hinanden følelser i en følelsesladet og sårbar proces. Derudover synes jeg at metoden er enormt moderne og vigtig for kommende dansk teater. Metoden giver en den største ejerskab af en tekst eller materiale. Med denne metode føler jeg mig, som skuespiller, ALDRIG bare som skuespiller. Jeg føler mig som kunstner, skaber og vigtig. Dét er vigtigt!”
Ofte når nogen spørger mig hvilke forløb vi har haft på skolen, fortæller jeg, med glæde, om Medea lab. Det var første gang jeg på mine 4 år oplevede legeglæden komme tilbage. Det var som om, jeg blev mindet om hvorfor jeg elskede at spille skuespil, som da jeg var barn og satte små regler op, så legen kunne gå i gang. Jeg kan huske at jeg kiggede på Inger og sagde at det var helt sjovt at spille teater igen. Oveni det ser jeg det ikke kun metoden nyttig i forhold til teater, men også noget der ville være meget brugbart i forbindelse med karakterarbejde på film. Jeg udviklede mig helt vildt på de 4 uger vi havde det. Metoden gjorde det muligt for mig at udfolde min kreativitet. Jeg fandt ud af ting jeg ikke vidste jeg kunne. Det er den bedste måde at finde svar, i stedet for at tænke sig til alt. Som skuespiller oplevede jeg at blive sat i situationer, jeg ikke havde ventet, og derfor blev udfaldet tit mere spændende. Det er også en fantastisk mulighed for at vise den kunstner man er, og alle de sjove ekstra ting man også kan. Der er også noget meget frisættende over det, da alle søger, så jeg som skuespiller ikke skal nå hen til et facit. Jeg har sågar fortalt mine venner der studere på universitet om det, for jeg ser det som en metode der også, uden for kunstens verden, kunne give os nye svar, på vigtige spørgsmål
"Artistic response" har for mig og de grupper jeg har samarbejdet i, været et helt unik værktøj og en metode der virkelig for åbnet op for det kreative arbejde på gulv som skuespiller men også som iscenesætter. Som skuespiller er det en fryd at få sine egne tanker forløst på gulvet også selvom det kan virke uforløsende, men der efter har man feedbacken til at samle op. Da jeg medvirkede i medealab blev jeg forelsket i teateret og alt den frihed der ligger i det. at få lov at øse ud af sin kreative kraft og byde igennem et fælles materiale! Det er der plads til. At byde igennem. at bryde igennem. at undersøge og skabe et flydende men stadig nuanceret arbejdsrum hvor man glæder sig til at komme op og eller blive inviteret op i andres bud på scenerne fx. Vi for skabt et fælles sprog, et fælles grundlag, en bank og et bankende hjerte for et fælles projekt hvor alle har været medskabende tværfagligt. og så bliver det sociale bånd styrket og friheden vokser. det synes jeg er et godt udgangspunkt for scenekunst.”
”Jeg blev første gang introduceret til Inger Eilersens metode "Artistic response" i kurset MEDEAlab, hvor vi for første gang i min skoletid havde et forløb der satte det kunstneriske FØR det håndværksmæssige. Metoden åbner og den sender eleverne på gulv FØR, vi når at tænke. Det gør at vores umiddelbare tanker og lyster og smertes-punkter blive kastet op på gulvet, før vi kan nå at pakke dem ind eller præsentere dem på en skøn eller poleret måde. Metoden har en dobbelt virkning; En materialedannende og en uddannende og derfor er den særligt velegnet i skole-regi. Metoden bruges til at udvikle materiale, og gør i sin enkelhed det, at den tvinger deltagerne til at handle først og tænke/analysere i gruppe efter (der medfølger et udbygget feed-back redskab). Men der sker også det, i lærings-sammenhæng, at det bliver tydeliggjort for eleven selv, hvad det egentlig er, der er vigtigt at fortælle, fordi man ikke medierer eller manipulerer med sit første indskud. Det er netop dette første indskud, som er materialet, og som vi så i samlet flok analyserer. Det er enormt udviklende for en elev, at forstå, hvad vedkommende egentlig brænder for at fortælle. Og eleven finder det selv, for det er ikke en lærer der docerer, HVAD der er vigtigt at fortælle. Denne indsigt kan være sværere at opnå i f.eks. Stanislavskij undervisningen. Alle jeg kender fra min skoletid, der har været udsat for Artistic Response, bruger den gentagende i deres arbejde, eller afarter af den. I en tid med self-branding og målgruppeanalyser, ser jeg også denne metode, som en måde at vinde kunstnerens vigtighed og bevæggrund tilbage. Det er netop igennem disse eksperimenter at kunsten har sin berettigelse, og det er gennem eksperimenter, at vi finder kunsten af i morgen. Vi kan godt komme til at være for optagede af at sælge billetter, eller af personlig popularitet - kunstnere er jo i sagens natur ofte forfængelige. Det umuliggør denne metode på fineste vis. Jeg tror også at denne arbejdsform, og andre som den, skaber fælleskab og ideerne afsmitter på hinanden. Da vi havde MEDEA -Lab, var alle ideer alles, og man så det som en gave når man fik inspiration fra andre og som en anerkendelse når man kunne se at ens eget arbejde havde afsmittet på en medstuderendes eksperimenter. I vores tid er det vigtigt at vi dyrker hinanden og fællesskabet, og stormer frem som en generation af kunstnere og ikke som karriere-individer. I samspil med Kunstnerisk research ser jeg Ingers metode som utrolig tidssvarende, en metode, der åbner for de problematikker og historier, der skal fortælles idag, og jeg tror at denne metode, i et skoleforløb med andre mere traditionelle tilgange, vil udklække tidssvarende scenekunstnere af højeste kvalitet.”
”Arbejdet med Artistic response, som jeg mødte i forbindelse med Medea Lab, har haft en grundlæggende betydning for mit arbejde som kunstner, kunstnerisk facilitator og sceneinstruktør. Jeg oplevede at arbejde bidrog til at jeg fandt min kunstneriske stemme og interesse fordi jeg i et trygt rum over flere omgange skabte sceniske materiale der tog udgangspunkt i mit eget kunstsyn og interesse. Det er få steder på skolen hvor jeg er blevet afkrævet kunstneriske svar der manifesterede sig fysisk i rummet, og nu hvor jeg står på grænsen af branchen er det noget af det jeg vil savne mest. At afprøve scener, virkemidler og interesser i rum foran andre kunstnere og dele vores tanker om det. Et er hvad jeg lærte om min egen proces og interesse ved selv at arbejde med Artistic response. Noget andet er hvad jeg lærte ved at følge de andre kunstnere i deres arbejde. Som instruktør er arbejdet meget ensomt og det var unikt for mig at se særligt de andre instruktørers metoder på tæt hold i en nysgerrig proces. Jeg oplever at metoden allerede har spredt sig ude i branchen og bliver videreudviklet på forskellig vis. Selv har jeg udviklet videre på det jeg lærte og opdagede på Medea lab, og det har været essentielt for den samskabelse vi havde på alle parametre på især vores afgangsforestilling GOOD FOR NOTHING og på mit og Emmas selvstændige afgang VELKOMMEN TIL PANDORA.”
”En kandidat i Artistic response ville være så oplagt. Faktisk en kandidat jeg ville overveje kraftigt at tage, særligt fordi at jeg oplever som skuespiller at jeg igennem denne metode kan sætte præg og være med til at skabe kunst og materiale i en fx forestillingssammenhæng eller anden kunstnerisk sammenhæng. Jeg bruger selv denne metode meget! Faktisk altid. Som skabende skuespiller er den guld værd. Det er et konkret og enkelt værktøj som i mine øjne stikker dybere end 'Åbninger' og andre metoder som taler ind i lidt det samme område. Med andre ord det er et vigtigt værktøj både som skuespiller og instruktør. Jeg tænker instruktøren kan få svar på spørgsmål, som de aldrig havde tænkt eller forudset via denne metode, og det er virkelig en god måde at 'aktivere' skuespilleren på. Så igen, der skal laves en kandidat inden for dette område, og jeg håber også den vil henvende sig til skuespillere der har en instruktør i maven. Det er en metode der gør op med de 'klassiske' måder, der bliver arbejdet på ude i branchen, og det skal selvfølgelig ændres