Boblerne i bækken

I Boblerne i Bækken tager Nikoline Werdelin et usentimentalt livtag med døden. Stykket er befriende morsomt og meget livsbekræftende. Det handler om at være i nuet og gribe lykken. Livet og døden skildres uden nåde.

Vi befinder os blandt kræftpatienter på Rigshospitalet, hvor fem mænd ligger for døden. De taler om kvinderne, tabene, livet og sorgen. De skændes, gri-ner og slås med puder. Maj, den halte, men danseglade natsygeplejerske er hos dem, og de får også besøg af den kvinde, der for hver især har haft afgørende betydning; konen, elskerinden, datteren, veninden.

På stue 5041 er Maj mændenes lys i mørket, i denne bittersøde komedie, hvor vi ler, ikke af personerne, men af livets tragikomiske natur.

Natten har sænket sig over Blegdamsvej. På afdeling 5041 ligger fem mænd på en stue. En sygeplejerske våger. Én efter én vågner de og taler om kvinderne, sejrene, tabene og sorgen over at skulle af sted. Lever lidt af deres liv igen. De skændes, griner og slås med puder. Da solens første stråler rammer træerne i Fælledparken, er nogen holdt op med at gøre modstand. Boblerne i Bækken er et stykke om der, hvor vi alle befinder os. Mellem liv og død. 

BOBLERNE I BÆKKEN af Nikoline Werdelin
Folketeatret.dk 2010
Instruktion; Inger Eilersen
Scenografi; Carsten Burke Kristensen
med;
Johanne Louise Schmidt
Mette K. Madsen
og
Thomas Mørk
Claus Flygare
Niels Skousen
Benjamin Kitter
Jens Gotthelf

Fotograf: Gudmund Thai
anmeldelse 
GregersDH