Helt ind på huden

.Danmarks Radios P1
Ung digters blændende lydfilm om grusom følsomhed

EN LYDFILM kalder Morti Vizki sit radiospil ”Den Grønne Mand”. Og Inger Eilersen tager ham helt bog-
staveligt – på ordet. Med et billedynglende og fantasiæggende musikalsk forløb, der også er en lydskulp-
tur, bygget ind i Lars H. U.G.s musik og båret af skarp præcision i detaljen.
Stemmerne er så tæt på mikrofonerne, at de stofligt synes at berøre lytterens hud, den hud, der hos Den
Grønne Mand er hærget og  sårbefængt i en grad, som reducerer ham til et medicinsk præparat. Som en kostelig skat under skarp bevogtning føres han hjem på et krigsskib, fordi hans sygdom er nøglen til analyse af fjendens kemiske krigsførelse. Ind i dette skræmmebillede af en fremtid, som sikkert er nutid, væves et andet mytisk lag: Mytteriet.

Under et luftangreb tager den kynisk realpolitiske skibslæge (Ole Lemmeke) magten og henviser den legale kaptajn (Helle Hertz) til at pleje den syge i en slags eksil. Dette magtskifte fra kvinde til mand glider naturligt
over i stykkets tredje mytiske lag, og det er utvivlsomt fra dette lag, det digteriske og sproglige brændstof kommer. For stykket handler også om, hvad Freud ville have kaldt en urscene og Jung noget arketypisk: En
ung mands konfrontation med forældrenes kønsliv, en smertelig løsrivelse fra et moderligt univers og et kast ud i mændenes verden, og  hvorfra han nu selv må erobre en kærlighed, der kan erstatte den mistede. PÅ DEN baggrund er det ikke underligt, at stykkets sproglige univers er romantisk højspændt på en måde, som er meget gammeldags og meget moderne. Og pendler mellem grusomhed og følsomhed, der ganske vist ikke kun er æstetiske kvaliteter, men sandelig også er det. Hvilket forklarer den tvetydige fascination og distance, lytteren belemres med. For rent sprogligt styrer Morti Vizki den ubændige længsel og lidelse meget flot. Og alligevel er der i det noget ryggesløst, der indbyder til den tanke, at der i almindelig nærhed  og staldvarme findes et lægemiddel mod den ungdom og smerte, der på flere måder ikke er til at bære. Ikke desto mindre er det en slags milepæl for Radioteatret og Inger Eilersen, at teksten, der ikke rummer
én falsk tone, også realiseres uden. Der er arbejdet intenst med stemmer, rum, klang og rytme, og  elheden
lever op til betegnelsen lyd-film. Ole Lemmeke, Helle Hertz og Morten Kirkskov er lutter vibrerende nærvær
i de tre bærende roller og virker næsten som et organisk åndedrag i Morti Vizkis sprog. Og Peter Zhelder forløser den lille rolle som bøssen Benjamin, der brutalt tatoveres ud af mændenes verden. Og dermed ligesom lytteren får ‘kærligheden’ at føle, helt ind på huden.
MICHAEL BONNESEN

Den Grønne Mand af Morti Vizki.

Iscenesættelse: Inger Eilersen.

Musik: Lars H. U.G
Som Lone høres Helle Hertz,
mens Morten Kirkskov spiller Dennis,
Ole Lemmeke er lægen. I
Endvidere medvirker bl.a.
Kirsten Rolffes,
Julie Wieth og 

Peter Zhelder., 

 endvidere medvirker Kim Bodnia, Claus Gerving og Jesper Hyldegaard