dronningen af HÆVN

RADIOTEATER
Dronningen af Hævn, af Tove Granqvist. ‘
DRONNINGEN LÅ under dynerne og følte sig uundværlig. Det begynder som et lillepigeeventyr, dronning
serveret på et leje af guitarkling og klokkeklang, men hurtigt bliver det strengt forbudt for børn. Den 28-årige finske Tove Granqvist har skrevet sin ultrakorte Dronningen af Hævn direkte op af barndommens blodmørke. Historien om den svigtede, mobIngen leger med Sese, hun står alene i skolegården, og lærerinden, som ser på gennem vinduet, mener at det er Seses egen skyld: Sese er en udstødt, Sese skal til psykolog. Men heller ikke psykologen vil høre på Sese, og svigtet af alle beder hun Gud om hævn.
Det, der siges, er så banalt, at det efterhånden bliver uhyggeligt. Det rædselsvækkende opstår nemlig i af-
grunden, der åbner sig mellem eventyrfortælling og gammeltestamentlig splattergru. Granqvist bøjer det uskyldige eventyr sammen i en ond cirkel, hvor der ikke længere er begyndelse eller slutning:
Sese fortæller eventyret om den grusomme dronning, der samtidig er fortælleren af historien om Sese. Den psykologiske fortælling om det svigtede barn, der hævner sig på verden og bliver despot, lukker sig derved om sig selv og bliver fatal. Uskylden og nådesløsheden, magtesløsheden og magten flyder sammen som to stemmer i det samme sind. Og stemmerne er så forskellige som vand og blod:

Fra barndommens blodmørke bede og misforståede stakkels lille Sese, der hævner sig på verden ved at blive sin egen grusomste bøddel, er fortalt med så forurettet stemme og så entydigt fra Seses synsvinkel, at det halve kunne have været nok. Det er urealistisk, ja, det er eventyrligt, det er kampen mellem den gode Sese og en usandsynligt ond verden. I kampen sejrer det mytiske over den nærmest vulgærpsykologiske realisme, som er udgangspunktet. Den mindst 35-årige Annika Johannesen lyder ubesværet som om hun ikke er end blå mandag over 13, og Helle Hertz har den majestætiske pondus, der gør en mørk dronning. I den onde cirkel, som de to tilsammen danner, huserer instruktøren Inger Eilersen med tilbageholdt Hitchcock-åndedræt. Sese er alene mellem voksenstemmerne, hendes jævnaldrende kommer kun til orde som dæmoniske pigekor, der nynner sig ind bag ryggen af de talende, ledsaget af fjernt tordnende hestehove og gysermusik. Undervejs lægger Eilersen lydspor ud til den uskyldige lytter, spor der peger frem mod det modbydelige skæbnetunge klip, i hvilket alle onde cirkler løber sammen.

Medvirkende:

Helle Hertz
Annika Johannesen
Jesper Christensen
Birthe Neumann
Søren Sætter-Lassen
Joy Maria Frederiksen
Lars Mikkelsen
Anja Owe

Teknik: Erik Holmen.

Instruktion: Inger Eilersen.