I det givne samfund er Macbeth den vældige kriger og

den af kongen, Duncan, med alle udmærkelser beløn-

nede than. Han er ikke som f.eks. Edmund eller Richard

III på nogen måde “udskudt”, han er tværtimod den i

Skotland højt ophøjede og af alle beundrede helt. Det

kan han udmærket selv indse. Han har ikke den fjerne-

ste grund til ikke at leve tilfreds og i fuld harmoni med

sit samfund. Eller, må vil sige, han har i ikke nogen ydre

grund. Men i sit indre rummer han en lidenskab, og vel

at mærke ikke en lidenskab ved siden af så mange an-

dre, men én eneste lidenskab, som han i den forstand

har identificeret sig med, at han kun er sig selv i denne

lidenskab. At opgive den er identisk med at opgive sig

selv. For at fastholde sig selv som Macbeth må han nå

sin lidenskabs mål og blive Skotlands konge. Men denne

lidenskab er naturligvis umulig. Han må gemme den dybt i

sit hjerte, ingen anden end hans hustru, lady Macbeth, må

ane den, men med hende kan han til gengæld dele den.Macbeth har aldrig haft et godt omdømme blandt skuespillere, der har boltret sig i skrøner om ulyksaligeopsætninger og uforklarlige hændelser. Navnet Macbeth

må ifølge overtroen slet ikke nævnes på et teater, undtagen

under selve forestillingen, da uheldet ellers vil ramme én

selv, de medspillende eller hele huset.

Macbeth er et af Shakespeares mest populære- og i Danmark

mest spillede stykker, og mange kender til de blodige mord,

heksene, lady Macbeths ambitioner og Banquos genfærd.

Dog er der ikke så mange der kender til overtroen omkring

Macbeth, og at der hviler en forbandelse over stykket.

Således sige s det, at hvis du beskæftiger dig med det onde

– selv i kunsten – beslutter det onde at blande sig.

Myten omkring Macbeth og dets overnaturlige kræfter

begyndte da stykket blev skrevet 1 1606 Shakespeare

indskrev en trio af heksei tragedien og gav dem et sær

besværgelser, og årsagen er angiveligt, at Shakespeare,

der har researchet for grundigt, har brugt en autentisk

forbandelse. Datidens udøvere af denne form for ritualer

skal være blevet så vrede over, at Shakespeare offentligt

udstillede deres heksekunster, at de som straf besluttede sig

til at forbande Macbeth. En forbandelse som fortsat siges at

hjemsøge skuespillet.

Den traditionelle måde at referere til stykket på er derfor

at benytte en omskrivende betegnelse, f.eks. – ‘det skotske

stykke ‘den skotske tragedie’ – eller bare dét stykke.

Kommer man alligevel til at sige M……ordet på teatrer,

skal man øjeblikkelig reagere for at uddrive forbandelsen.

Vedkommende, der har udtalt det formastelige navn, má

straks forlade teatret og udenfor dreje rundt om sig selv tre

gange mens han eller hun bander kraftigt – for derefter at

bede om tilladelse til at komme inden for igen. Der er flere

variationer af dette ritual. Men ligegyldigt hvilken løsning

man vælger, mener de ‘troende’, at det kan medføre alt

for omfattende problemer at undlade at gøre noget for at

forhindre forbandelsen i at iværksætte ulykker.

Der er mange mulige årsager til myten om stykkets

forbandelse. En af de mest sandsynlige forklaringer på de

hyppige skader på skuespillere kan være stykkets dramatiske

natur. Der er 8 kampscener tåge og rag dækker ofte

scenen, og ild og fyrværkeri er effekter der ofte benyttes i

opsætningerne. Det forklarer selvfølgelig ikke alle de ulykker

som til stadighed sker i kulissen… Måske er det i sig selv

forbundet med fare at omtale, at der overhovedet er ulykker

i vente touch wood 7-9-13 – bank under bordet !!

sig navnet, men ikke her.

Oversættelse Niels Brunse

Musik Sorten Muld

Bearbejdelse og iscenesættelse Inger Eilersen

Scenografi Inger Eilersen/Aarhus Teater

Scenografisk assistance Lisbeth Burian

Kostumer Inger Eilersen/Jeanette Alting

Magi og masker Barbara Freud-Magnus

Lysdesign Jens Holm Larsen

Lyddesign Jeppe Larris

Bevægelse Chris Blackwell

Macbeth Jens Zacho Böye

Lady Macbeth Anne-Vibeke Mogensen

Banqou Morten Burian

Duncan Klaus Wegener

Macduff Henning Olesen

Malcom Pelle Koppel

Donalbain Thomas Agerholm

Lenox Lars Høy

Ross Klaus Tange

Seyton Anders Baggesen

Lægen Hother Bøndorff

Heksene

Karen-Lis Ahrenkiel

Merete Voldstedlund

Merete Hegner

Fleance, Banquos son

Jacob Herred Reimer/Johan Moller Hammer

Kongeson

Simon Eilenberger Christensen/Thomas Mattso